Tidspunkt var Erkebiskop. Og naar der saa umiddelbart gaaes over til at redegjøre for Forhandlingerne om Sagefaldskursen, saa sker dette uden enhver Tidsangivelse[1]. Det meddeles alene, at Eystein drog op til Haalogaland og der bragte Spørgsmaalet fore, men i hvilket Aar dette skede, oplyses i denne Forbindelse ikke. Af den Omstændighed, at Haalogalandsreisen omtales lige efter Legatens Ankomst, at drage den Slutning, at det er Sagaens Mening, at Reisen foregik enten efterat eller idet mindste i samme Aar, som Legaten indtraf, er ligesaa utilstedeligt, som om man af den Omstændighed, at Legatens Ankomst omtales efter Forhandlingernes Afbrydelse mellem Erling og Kong Valdemar, eller Erlings Danmarksreise (i 1161) efter Markusmændenes endelige Tilintetgjørelse, vilde slutte, at Sagaen ved denne Ordning af sine Meddelelser tillige vilde have angivet den fremadskridende Tidsfølge i Begivenhederne. Som allerede fremhævet er ikke Fagrskinnas Udarbeidelse anlagt paa at følge Rækken af de indtræffende Hændelser kronologisk Aar for Aar. Naar den optager et nyt Emne, gaar den tilbage til dets Begyndelse. Saaledes ogsaa med Kroningsforhandlingerne. Historien om dem tager sit Udgangspunkt i Erkebiskopens Reise til Haalogaland, da han først fremkom med sin Anmodning til Bønderne om bedre Kurs paa Sagøren.
At de hidhørende Sætninger i Kap. 268 altsaa ikke tør opfattes som indeholdende en Angivelse af Aaret
- ↑ Jeg finder her til Læsernes Orientering at burde hidsætte Kapitlets Begyndelse i Originaltexten: „Einum vetri eptir fall Hákonar konungs kom i Noreg Stefanus legáti; var hánum vel fagnat af hendi Magnúss konungs ok biskups. Þá var Eysteinn erkibiskup. Eysteinn fór i sýslu sína norðr á Hálogaland. Þá leitaði hann við bœndr ...“ etc.
