Snorres Tidsregning, „som man Skridt for Skridt kan følge“, vinder hans Bifald, „saa rimelig end“ hin „kan synes“. Ikke desto mindre gaar han, som allerede ovenfor paapeget, med Hensyn til et af de allervæsentligste Led i Begivenhedernes Række, nemlig Erling Skakkes Besøg i Nidaros Vaaren før Kroningssommeren, over til Fagrskinnas Beretning hvilken han her finder „øiensynligt rigtigere“ (l. c. S. 930 Note 1).
Gustav Storm gjør sig ikke skyldig i en saadan Inkonsekvents som at tage noget ud af Snorres og noget ud af Fagrskinnas ordning af Begivenhederne. Han stempler tværtimod ved Hjælp af direkte Anførsler Fagrskinnas Beretning som indeholdende „aabenbare Modsigelser“ (Snorre Sturlasøns Historieskrivning S. 201). Undersøger man imidlertid nærmere, hvori disse Selvmodsigelser skulde bestaa, saa støder man ogsaa hos Storm paa en Fortolkning af Fagrskinnas Kap. 268, der allerede findes fremsat hos Munch (l. c. S. 929–30 i Noten), men som trods de to Historikeres betydelige Autoritet maa betegnes som fuldkommen vilkaarlig Da det paatagelig er denne deres fælles Forstaaelse af dette Led i Fagrskinnas Fremstilling, der har hindret dem begge fra at faa det rigtige Blik for Brugbarheden af nævnte Sagas Tidsregning ogsaa i de os her vedkommende Aar, bliver jeg nødt til at give en kort Redegjørelse for de Hændelser, som fylder Aarene 1163–64, idet det først heraf kan sees, hvilken Stilling særskilt de i Fagrskinna Kap. 268 omtalte Begivenheder indtager saavel i denne Sagas egen Fortælling som overhovedet i Forhold til hinanden.
Fagrskinna giver først i Kap. 264–66 en sammenhængende Beretning om Erling Skakkes Krigsforetagender mod den efter Markus paa Skog opkaldte oprørs-
