hvor altsaa hverken Erkebiskopen eller Erling Skakke var tilstede. Som allerede af Munch fremhævet, maa denne Bisperesidents have været Oslo. Bergen kan det ikke have været; thi derhen lader den samme Saga Legaten først indtræffe senere, samtidig med de øvrige Deltagere i Kroningen. At han ved Ankomsten til Oslo ikke ogsaa modtoges af den kongelige Formynder, Erling, viser, at denne maa have været fraværende og have overladt den unge Konge i Biskopens Varetægt. Overhovedet kan det mærkes, at Fagrskinna ikke nævner, at Erling Skakke fra Nidarosbesøget vendte tilbage til Østlandet. Han kan derfor godt tænkes at have tilbragt den øvrige Del af Vaaren saavelsom hele Sommeren vestenfjelds og fornemmelig i Bergen, ivrig beskjæftiget med at forberede saavel Kroningen som Rigsmødet og de paa dette tilsigtede Forhandlinger. Dette turde Fagrskinna ogsaa antyde derigjennem, at den ikke anfører Erling blandt dem, som „kom“ til Bergen i nævnte Anledning; ban har altsaa været der i Forveien. Derimod „kom did da Kong Magnus og Legaten, Erkebiskop Eystein og mange andre gode Mænd“. Formodentlig har Legaten foretaget Reisen fra Oslo til Bergen i Kongens (og Oslobispens) eget Følge.
Hvad dernæst angaar Legatens personlige Deltagelse i de ved Kroningen anvendte Ceremonier, saa maa den have indskrænket sig til et solent Vidnes. Fagrkinna siger intet om dette Punkt; men Snorre anfører udtrykkelig, at Magnus modtog Kongevielsen „af Erkebiskop Eystein“, og at „tilstede ved Kroningen var 5 andre Biskoper og Legaten og en Mængde Præster“. Naar paa den anden Side Sverres Saga Kap. 78 over 20 Aar senere lægger Kong Magnus de Ord i Munden, at „Legaten fra Rom og Erkebiskop Eystein viede mig
