intet særskilt Mandat af Betydning har havt at udføre her i Norge. Han har enten kun besøgt Landet paa Gjennemreise, eller han har havt Befaling til, siden han nu engang i anden Anledning befandt sig paa disse Kanter af Verden, ogsaa at tage Norge med blandt de Lande, han burde lægge Veien over. Da han nu imidlertid traf til at indfinde sig her just, som Kroningen forestod, har man bevæget ham til ved sin Deltagelse i denne at give den høitidelige Handling end større Glands. Dette har han maaske fundet saa meget mindre at kunne afslaa, som han formodentlig – hvad nedenfor i Afsnittets sidste Linier kortelig skal berøres – for det Tilfælde, at hans Færd ogsaa kom til at føre ham til Norge, har havt Befaling til i Pave Alexanders Interesse at søge Kontakt med Rigets geistlige og verdslige Magthavere. I Bergen vilde han da under Kroningen faa Leilighed til at træffe sammen baade med Kongemagtens Repræsentanter og det hele norske Episkopat.
Derimod kan han intet have havt med Underhandlingerne om Vilkaarene for Kroningen at gjøre allerede af den Grund, at han øiensynlig først er indtruffen, efterat Erkebiskopen og Erling derom i Hovedsagen var bleven enige. Aftalen dem imellem maa, som ovenfor paavist, være sluttet i Nidaros om Vaaren, og at Legaten skulde have opholdt sig i Landet Maaned efter Maaned, naar han intet væsentligt havde at udrette her, er meget usandsynligt. Han kan selvfølgelig have udsat sin Afreise i nogen Tid for at kunne deltage i Kroningshøitidelighederne; men altfor mange Uger inden disses Af holdelse bør han neppe tænkes at være dukket op her.
Ifølge Fagrskinna, der er den eneste bevarede Kilde, som omtaler hans Ankomst, fandt denne Sted i en By, hvor han modtoges af Kong Magnus og Biskopen, –
