om, at Legaten kom til Landet samme Aar, som Kroningen holdtes; thi naar denne Saga sætter Legatens Ankomst til „en Vinter efter Kong Haakons Fald“ og Kroningen til den Sommer, da Magnus var „7 Vintre gammel“, saa siger den dermed, at Legaten indtraf i selve Kroningsaaret. Begge Tidsangivelser betegner nemlig, som før vist, Aaret 1163.
Hvad dernæst Snorre angaar, antyder heller ikke han i fjerneste Maade som sin Opfatning, at Legaten kom tidligere end i Kroningsaaret. Han lader ham være tilstede ved Kroningen i Bergen, det er alt. Indirekte, men i sig selv nok saa paatagelig, peger imidlertid denne Snorres knaphændige Omtale af Legaten just paa, at ogsaa han forudsætter ham indtruffen i selve Kroningsaaret. Hvorfor skulde vel desuden ellers Snorre have strøget Fagrskinnas Tidsangivelse for Ankomsten „en Vinter efter Kong Haakons Fald“? Grunden til Udeladelsen heraf er nemlig naturligvis simpelt hen den, at den anførte Tidsangivelse ikke passede ind i Snorres egen Ansættelse af Kroningen til 1164, idet det overhovedet ikke er faldt ham ind, at Legaten skulde have tilbragt hele den foregaaende Vinter, Vaar og Forsommer i Norge.
I Virkeligheden ligger da ogsaa Formodningen om et saa langvarigt Ophold her i Landet af Legaten Stephanus udenfor alle Rimelighedens Grændser. Man ved jo ikke engang nogetsomhelst om, i hvilket Ærinde han kom hid. Heller ikke kjendes en eneste af ham her truffen Anordning. Munch kan rigtignok oplyse, at han var sendt „til Norge“ af pave Alexander III „sandsynligvis .. efter Erkebiskopens Anmodning og for nærmere at ordne“ Anliggendet om den kirkelige Sagefaldsret og Myntkurs saavelsom „andre kirkelige Forhold“. Men dette er igjen bare løse Gjætninger uden Spor af Støtte
