og fortsatte derfra „rimeligvis over Land“ „sin Reise til Throndhjem“. „Man erfarer ligeledes, at han opholdt sig i Norge, sandsynligvis i Throndhjem, den hele Vinter og paafølgende Sommer“. Heller ikke Keyser[1] er uden specielle Oplysninger: Stephanus ankommer til Norge 1163 „rimeligvis mod Aarets Ende“ og bliver i Landet til „Sommeren 1164“, da han deltager i Rigsmødet i Bergen.
Ligeoverfor disse ret udførlige Meddelelser om Legaten er det paakrævet udtrykkelig at fremhæve, at det meste heraf er frie Fantasier. Der staar intetsteds i vore Kilder et Ord om, at Stephanus opholdt sig en hel Vinter eller endog henimod et Aar i Norge. Det staar heller ikke nogetsteds, at han kom til Throndhjem. Hvorfra har da vore Historikere hentet sine Meddelelser om disse to Punkter? Jo, denne Lære fremkommer alene ved, at man paa fuldkommen ukritisk Maade kombinerer Fagrskinnas og Snorres Angivelser istedetfor at holde sig enten til den ene eller den anden. Ligesom Munch i det store følger Snorres Fremstilling af Tidsfølgen, men dog af Fagrskinna plukker ud dens Beretning om Erling Skakkes Reise til Nidaros Vaaren før Kroningssommeren, saaledes henter han ligeledes fra Fagrskinna Anførslen om, at Legaten Stephanus ankom til Landet „en Vinter efter Kong Haakons Fald“, d. e. i 1163[2], medens han paa den anden Side bibeholder Snorres Angivelse af, at Kroningen skede, da Kong Magnus var 8 Vintre gammel, ikke, som Fagrskinna siger, 7 Vintre. Herved overser altsaa Munch og de, som ham følger, direkte Fagrskinnas tydelige Forudsætning
