lignende Leiligheder til alle Tider og i alle Lande høist sandsynligt eller rettere sagt selvfølgeligt. Som i forrige Afsnit antydet maa Erling og Eystein ved de herpaa sigtende Underhaandsforhandlinger snart være komne til den Overbevisning, at selve Lensunderkastelsen indtil videre fik blive en Hemmelighed dem imellem, naar de til Gjengjæld opnaaede at redde baade Kirkens reelle Indflydelse paa Thronfølgen og de principmæssig væsentlige symbolske Dele af det ydre Apparat, nemlig paa den ene Side selve Kroningen og paa den anden Kronens Offring. Angaaende en anden Barnekonge, Erik Magnussøns, Kroning i 1280 oplyses det, at den maatte udsættes i over en Uge, inden man enedes om Kroningsedens Ordlyd[1]. Saameget mere kan en lignende Udsættelse tænkes at have vist sig fornøden ved den ulige vigtigere og vanskeligere Anledning i 1163.
Undersøgelsen naar nu frem til en Besynderlighed, som vistnok ikke umiddelbart kan skrives paa Snorres egen Regning, men som dog skyldes Historikernes Lyst til saavidt muligt at anvende hans Tidsregning for de her omhandlede to Aar.
Munch, Keyser og Storm[2] lader samstemmig den pavelige Legat Stephanus tilbringe en hel Vinter i Norge, de to første endog næsten et helt Aar. Munch[3] ved overhovedet noksaa meget om denne Legat: han indtraf 1163 „sandsynligvis henimod Høsten“, kom først til Viken
