havde kjøbt næsten alt sit gods her af kronen og faaet udskilt Melsom som hovedgaard. I Stokke laa endnu en hovedgaard, Skjersnes, som dog nu tilhørte tolderen Hans Hvid.
Kronen havde faaet meget gods i dette skibrede, da kirkegodset blev inddraget. Nu havde den bare 10 igjen; foruden til adelsmænd havde den ogsaa solgt til byborgere.
Slagen skibrede var sammensat af mesteparten af Sem
hovedsogn, hele Slagen anneks, hele Borre hovedsogn,
lidt af Nykirke anneks samt hele Undrumsdal anneks.
Bytangen ved Tønsberg har jeg ikke regnet med, da
gaardene her i den tid ansaaes for at ligge under Tønsberg
(opsidderne skattede i byen)[1].
Fraregnet Bytangen bliver jordfordelingen:
22 % tilhørte bønderne,
78 % tilhørte krone, adel, kirke og byborgere.
Med andre ord: bønderne er her som regel leilændinger (af 5 opsiddere er de 4 leil.). Skattemandtallet opviser bare en eneste mere velstaaende bonde, Mikkel Døviken i Undrumsdal. Han skatter 51⁄2 daler af 11 mindre lodder. Da flere af disse ligger udenbygds, er han kanske en indflytter. Næst ham har Unnulv Viulsrød 2 daler i skat af 6 smaalodder. Om bygdefolket i det hele kan det vist trygt siges, at dets kaar var meget tarvelige.
I Arendal var det adelen, som spillede mester; her i Slagen skibrede er det kronen. Hele 33 % af jorden er
- ↑ Paa Bytangen laa følgende gaarder: Nes, Raael, Husvik, Teigen, Husø og Gunnarsbø.
