Af byborgere kunde enkelte i Tønsberg have spredte
brug ogsaa her; men selvfølgelig har borgerne i Bragernes
og Strømsø det meste. Øverst paa skattelisten af disse
staar Hans Lauritssøn, Jørgen Lang og Nils Jenssøn.
Vi er nu færdige med de distrikter, hvori bygdefolkene endnu maa siges at være herre i egen bygd. I de følgende synker jord-barometret hurtig.
Arendal skibrede har navn efter annekset Arendal
(under Stokke). Det bestod af hele Stokke prestegjæld,
den del af Sem, som laa vest for Auli-elven, hele Andebu
hovedsogn og mindre dele af annekserne Høijord og Kodal.
Tidligere havde ogsaa Nøtterø hørt til dette skibrede.
Jordfordelingen viser, at
36 % af jorden tilhørte bønderne,
64 % de andre.
Bygdefolkets stilling her er altsaa betydelig svagere, men ligger dog ikke meget under gjennemsnitslinjen (42 %).
Paa odelskatlisten merker vi os:
| Jakob Borge med | 9 | parter | og | 6 | rdl. i skat. |
| Rasmus Kverne | 9 | – | - | 5 | –»– |
| Else Kjæraas | 10 | – | - | 4 | –»– |
| Arne Møkkenes | 5 | – | - | 31⁄2 | –»– |
Her er daarligt rum for bondekakser. I den indre del af skibredet (Andebu) er dog jevn velstand og mange selveierbønder[1]. I den ytre del (Stokke) er de allerfleste opsiddere leilændinger.
Det er adelen, som dominerer som jorddrot i Arendal skibrede (23 %). Preben von Ahnen havde 31 parter, lensherren Vincent Bildt 19, Ida Lange 5, Klaus Brockenhuus 1, Ove Gjedde 1. Desuden havde Pr. v. A. her hovedgaarden Fossnes, hvor han jevnlig boede. Bildt
- ↑ De økonomiske forhold i dette skibrede, særlig i dets indre del, er udførlig skildret i min bog om Andebu i 1600-aarene.
