Sande, Skoger og Strømmen. Sande og Skoger var dengang ett prestegjæld, Strømmen anneks under Hurum.
Skjønt skibredet er kystdistrikt, var ligevel bygdefolkets stilling god:
50 % af jorden tilhørte bønderne,
50 % de andre.
Af velstaaende bønder nævner vi efter skattelisten:
Kristen Mikkelssøn | 23 | parter, | 29 | rdl. i skat. | ||
Hans Lærum | 17 | – | 13 | –»– | ||
Reidulv Aasnes | 14 | – | 101⁄2 | –»– | ||
Ola Svarterud | 12 | – | 8 | –»– | ||
Aamund Aasnes | 11 | – | 71⁄2 | – | 3 | –»– |
Ola Bondi | 9 | – | 71⁄2 | – | 3 | –»– |
Rasmus Moen | 9 | – | 71⁄2 | – | 3 | –»– |
Jakob Skjeldrum | 7 | – | 61⁄2 | –»– | ||
Halvor Knive | 6 | – | 6 | –»– | ||
Kristoffer Jordbrekke | 6 | – | 5 | –»– | ||
Aamund Selvik | 5 | – | 31⁄2 | –»– |
Muligens er Kristen Mikkelssøn en udflyttet byborger. Isaafald bliver Hans Lærum den rigeste af de virkelige bønder. Paa et andet sted er nævnt, at en gren af den lavadelige familje Lystrup paa Gullaug i Lier her havde gaaet over i bondestanden. De boede fra først af paa Solum og Haneval[1].
Det egentlige leilændingsgods er i dette len nogenlunde ligelig fordelt mellem krone, adel, kirke og byborgere. Pr. v. Ahnen har ogsaa hele 10 parter, men han overgaaes dog af Hannibal Sehested, som har 17 parter. Sehested eiede nemlig det bekjendte Strøms gods, som før havde været i Langernes eie. Som bekjendt mistede Sehested ved denne tid sit norske jordegods (det blev konfiskeret af kronen).
- ↑ Se Danmarks adels aarbog for 1903 s. 280.