krongods. Her laa kongsgaarden Sem[1], residens for lenets befalingsmænd.
Adelen havde dog ogsaa 15 %; i skibredets østkant laa nemlig hovedgaarden Falkensten, hvis eier for tiden var Ida Lange. Preben v. Ahnen havde 10 spredte lodder, og Hannibal Sehested eiede Bastø.
Endnu er det 18 % kirkegods igjen her, trods inddragningen.
Nøtterø var, som alt sagt, fraskilt Arendal og gik nu som eget lensmandsdistrikt, men havde endnu skriver sammen med Arendal[2].
Eiendomsfordelingen viser, at kun
19 % af jorden tilhørte bønderne,
81 % krone, adel, kirke og byborgere.
Nøtterøs bønder kommer allersidst blandt lenets bygdefolk, naar en mandjevning foretages efter deres andel i jordegodset. Af opsidderne betaler bare lensmand Ingebret Stangeby og Anders Tokenes saapas odelsskat, at den er nævneværdig.
Her er det kirken, som dominerer. Endnu har den 35 %, skjønt kronen har taget en god slump. I den katolske tid maa over halvdelen af øen have været kirkegods.
Vi gaar et halvt aarhundrede frem og tager atter et tversnit af jord-fordelingen i Tønsberg len – eller som
- ↑ St. Olavs-klostrets gamle hovedgaard Auli laa egentlig i Arendal skibrede, men er regnet med her, da den nu var slaaet sammen med Sem kongsgaard.
- ↑ Kirkeannekset Tjømø hørte til Brunla. Derimod var Veierland, som nu følger Stokke, dengang slaaet sammen med Nøtterø. – Omkr. 1660 blev Nøtterø atter for en tid lagt under lensmanden i Arendal skibrede. Senere blev det et tilhæng til Sem og fik da tingsted paa Gulli.
