Hopp til innhold

Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, femte Bind (1909).djvu/29

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
23
ALTERET VED ALTERHØ.


Men da bliver Horgerne – og hvad der ellers af andre gamle Mindesmærker staar i Forbindelse med disse – netop et meget vigtigt Punkt for Undersøgelser over saadanne Emner. Det er for deres Vedkommende ikke nok med de rent archæologiske Undersøgelser. Disse bliver kun et Led i den almenmenneskelige Udvikling, der begynder i de animistiske Forestillinger og derfra udvikles i Polyteismens specielle Udgreninger af disse. Men dette har havt en lang Udvikling og har passeret gjennem mange Grader. Den, som blot har nogen Kundskab om de gamle mytologiske Forestillinger, vil ved Synet af et saadant Minde som Valbymonumentet, vækkes til Eftertanke. Vi er der inde paa et Felt, hvor allerede Betragtningen af de gamle Mindesmærker, som de ligger der, halvt- eller heltforglemte ude i Naturen, vil være vækkende for den paafølgende Forskning. Stenene taler, hvor de skriftlige Minder tier.

Den gamle Haalogalænding, som før Aar 900 havde besøgt Handelspladsen i Skiringssal, og som fortalte den angelsachsiske Konge om den, – han har visselig seet Mindesmærket ved Valby. Men allerede da havde dette staaet gjennem mange Aarhundreder, og det kan være, at det ligeledes da havde gjennemlevet en lang Udvikling i de Forestillinger, der var knyttede til den Kultus, som der fandt Sted. Ogsaa de tilsyneladende uforanderlige Guder havde skiftet Ham. Der havde været en Opgang, med stedse klarere Tilløb til Udformning af de enkelte Skikkelser. Men der var antagelig bagefter kommet en Nedgang med dertil hørende Opløsning af de gamle religiøse Begreber. Fremdeles var dog den gamle Kultus vedligeholdt paa de gamle Steder, og støttet til den, hvilede der en særegen Glans over den Slægt af Konger, som havde sit Sæde nær disse.