Men da bliver Horgerne – og hvad der ellers af
andre gamle Mindesmærker staar i Forbindelse med disse
– netop et meget vigtigt Punkt for Undersøgelser over
saadanne Emner. Det er for deres Vedkommende ikke
nok med de rent archæologiske Undersøgelser. Disse bliver
kun et Led i den almenmenneskelige Udvikling, der
begynder i de animistiske Forestillinger og derfra udvikles
i Polyteismens specielle Udgreninger af disse. Men dette
har havt en lang Udvikling og har passeret gjennem
mange Grader. Den, som blot har nogen Kundskab om
de gamle mytologiske Forestillinger, vil ved Synet af et
saadant Minde som Valbymonumentet, vækkes til Eftertanke.
Vi er der inde paa et Felt, hvor allerede Betragtningen
af de gamle Mindesmærker, som de ligger der,
halvt- eller heltforglemte ude i Naturen, vil være vækkende
for den paafølgende Forskning. Stenene taler, hvor
de skriftlige Minder tier.
Den gamle Haalogalænding, som før Aar 900 havde besøgt Handelspladsen i Skiringssal, og som fortalte den angelsachsiske Konge om den, – han har visselig seet Mindesmærket ved Valby. Men allerede da havde dette staaet gjennem mange Aarhundreder, og det kan være, at det ligeledes da havde gjennemlevet en lang Udvikling i de Forestillinger, der var knyttede til den Kultus, som der fandt Sted. Ogsaa de tilsyneladende uforanderlige Guder havde skiftet Ham. Der havde været en Opgang, med stedse klarere Tilløb til Udformning af de enkelte Skikkelser. Men der var antagelig bagefter kommet en Nedgang med dertil hørende Opløsning af de gamle religiøse Begreber. Fremdeles var dog den gamle Kultus vedligeholdt paa de gamle Steder, og støttet til den, hvilede der en særegen Glans over den Slægt af Konger, som havde sit Sæde nær disse.
