om dens Bredder. Ved et Besøg, som jeg 10de Juni 1906 aflagde der, var dette straks paafaldende. Fjorden har i Oldtiden saaledes havt flere Udløb, hvilket i væsentlig Grad har forøget dens Brugbarhed. Skibene har kunnet komme ind og ud ved forskjellig Slags Vind og ikke risikeret at blive bundne til Havnen længere, end de selv ønskede. Senere, da Sundene sandedes til, blev det alligevel muligt at drage Skibene over de lavere Eider, som afløste dem.
Torsø skal nu være Benævnelsen paa hele Viksfjordens Østside, paa hele Halvøen op til det nordligste af de to Sund. Deraf behøver dog ikke nødvendig at følge, at Navnet oprindelig har betegnet mere end den ene af de to Øer, den nordenfor Eidet ved Ula. Kanske en indgaaende lokal Undersøgelse kunde skaffe for Dagen en Lokalitet, der lod sig formode at være Pladsen (Hovland?) for den til Tor indviede Helligdom, som har givet Strøget dets gamle Navn. I det hele er jeg tilbøielig til at vente meget af en Gjennemgaaelse af Strøget paa begge Sider af Christianiafjorden, med de talrige Gudenavne, som her knytter sig til Lokaliteterne. Det er som et helligt Land, hvori man her seilede ind, og Gudernes Kultus var paa det nøieste knyttet til en Række af Lokaliteter. Herved vindes igjen Indsigt i vore gamle Fædres primitive Tro. Som andre naturbundne Folk, i Fortid og Nutid, har deres Liv været knyttet til deres Kultus. Denne har saa at sige gjennemtrængt den hele Tilværelse og i en Grad, som er ukjendt for det moderne Kulturmenneske, bestemt denne. Alene ved at se de hidhørende Forhold under videre Synspunkter, under Belysning af de nu almindelig hævdede Principer af almindelig ethnologisk Art, kan man der tænke paa at komme til Resultater og at vinde Forstaaelse af, hvorledes de mytologiske Begreber har udviklet sig.
