Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, femte Bind (1909).djvu/231

225

NESJAR OG NESIT.

Prof. Nielsen, som i Nesjar kun ser Mølen eller mulig dette Nes i Forbindelse med Naboneset ved Oddene, har søgt at udfinde, om ikke dette Navn under denne Forudsætning kunde gjenfindes i en ændret Form. Han antager dog ikke, som jeg ovfr., en mulig Ombytning af Navneform, men tænker paa en ved lydlig Udvikling opstaaet Forandring. Nesjar vilde, siger han, i Tidens Løb ga over til Nese, Nesja (S. 84 foran), og dette gjenfinder han i Formen de Nesse, der findes som Navn paa en Havn i Brunlanes paa et hollandsk Søkart fra 1716: efter Beskrivelsen maa denne Havn være Helgeroen, som maa være kaldet »de Nesse« efter Mølens gamle Navn Nesjar. Til Nese kunde vel Nesjar neppe blive paa disse Kanter, men vel til Næsse (altsaa ganske den hollandske Form), eftersom det gamle Fresjar (eller Flesjar) i Hedrum (nu Fritsø, GN. 12) nu udtales Fræsse. Da imidlertid Fitjar (Fitje i Sandeherred og Fitje i Stokke) og Fresjar i Sem (nu Fresje) nu udtales Fekkja (Fækkja) og Fræssjæ, skulde man dog maaske snarest vente en Udtale Næssja eller Næssjæ af et ældre Nesjar. Ialfald kan ingen Form, som ikke indeholder et j, bevise noget mere for en gammel Form Nesjar end for Nesit. Dertil kommer, at Helgeroen ikke ligger ved Neset Mølen; den Vik, hvorefter Gaarden Værvaagen har Navn, ligger imellem. At Helgeroen paa det hollandske Kart maa have faaet Navnet »de Nesse« efter en anden Lokalitet, er vistnok sikkert nok. Men det har vist ikke været efter det ubeboede Mølen, men efter selve Bygden, Brunlanes, »Neset«. Hollænderne maa have talt om at seile og handle paa »Neset« og overført dette Navn paa den Havn, hvor de pleiede at lægge til; at »Neset« allerede var bestemt Form, forstod de vel ikke Norsk nok til at vide, hvorfor de forsynede Navnet med den hollandske Artikel de. Dette er saa meget sandsynligere, som der i et Atlas fra