1650, udgivet i Amsterdam, virkelig staar anført de Nes, som om det var en Havn.
Af det andet fordreiede Navn, Prof. Nielsen omtaler, Nesklio, lader sig naturligvis endnu mindre gjøre ud. Denne Form indeholder intet, som kan tale for en Mulighed: »Klio« ved Nesja, men kun for den anden af Prof. Nielsen nævnte Mulighed: »Klio« paa Neset. Selv om der ved -klio er, som Prof. Nielsen gjætter paa, ment Gaarden Kløtre, er der desuden saa vidt stor Afstand mellem Mølen og Kløtre (ca. 4 Km.), at man neppe vilde betegne Gaarden som »Kløtre ved Mølen«, især da Nevlung-Gaardene og Ommundrød ligger imellem. Men sandsynligvis er »Nesklio« ikke Kløtre, men noget ganske andet. De hollandske Karter fra 17de Aarh. viser i det hele saa mange store Navnefordreielser, at man ikke tør bruge derfra hentede Navneformer som sproghistorisk Materiale.
Som Antydning om, at Nesjar har været Navn paa en Lokalitet paa Nesit, staar saa tilbage Meddelelsen i Fayes »Folkesagn« om, at Sjøfolk kalder Stenrøserne (Broncealdersgravene) paa Mølen for Nessier. Man skulde efter dette omkring 1830 have kjendt en Udtaleform Næssjær med -r. Men en saadan stemmer ikke med de ovfr. anførte Udtaleformer af lignende gamle Navne, Fekkja og Fræssjæ, og denne Meddelelse er saa enestaaende, at den neppe tør bruges som Bevismiddel. Mon ikke Fayes Nessier skulde være Sagaens Form Nesjar, som kan have fundet nogen Udbredelse ad literær Vei i Begyndelsen af 19de Aarhundrede?
6. Hvor stod Slaget? Dette Spørgsmaal vil med de forhaandenværende Kilder ikke kunne besvares med fuld Sikkerhed. Den samtidige Kilde, Nesjavísur, siger jo intet bestemt derom, – kun at det var østenfor Agder, og at Lig efter Kampen flød ud til en Ør. Holder man
