end han havde i 1889. Men der er dog en Mulighed for, at Nesit paa denne Maade har afløst Nesjar. Sturla Thordssøn er vor sidste Hjemmelsmand for, at Nesjar brugtes om den hele Kyst fra Langesunds- til Tønsbergfjorden; han skrev sin Saga 1264–65. I 1378 finder vi for første Gang Nesit brugt om Brunlanes (DN. XI 61): da siges Tanum Sogn at ligge a Nesseno. Det kan nu være muligt, at Specialnavnene Yxnøy, Velløy og Þórsøy i de mellemliggende hundrede Aar ganske har fortrængt Anvendelsen af Navnet Nesjar for de 3 østlige Nes’s Vedkommende, og var det først gaaet ud af Bevidstheden, at disse Nes hørte med til, hvad der kaldtes Nesjar, kan det vel tænkes, at Entalsformen Nesit kunde komme i Brug om det ene, det største af »Nesene», som intet Specialnavn havde fæstet sig ved. Paa Indskrumpning af et Stedsnavns oprindelige Omraade kan jeg nævne et Exempel: Limgarðssíða i Forhold til det nuværende Navn Lyngørsiden[1], og paa Overgang fra Flertalsform til Entalsform et Par: Frøylandir (-lǫnd?), som i ældre Kilder forekommer som Fællesnavn for Herrederne Trøgstad og Askim, faar fra 1400 af Entalsformen Frøyland[2]; Sørumsanden kaldes Sandar i 1326, 1363 og én Gang i RB., derimod Sandrinn to Gange i RB.[3]. I en Overgang Nesjar–Nesit kan begge disse Forhold være kombinerede; men jeg kan ikke give noget andet, sikkert Exempel herpaa. Den bestemte Form Nesit tyder imidlertid ikke paa nogen høi Alder; som Navn paa Enebaksneset forekommer Nesit første Gang i 1376[4]. Men mulig kan dog Nesit have fæstet sig ved Brunlaneset uafhængig af, at dette var regnet med i Komplexet Nesjar. Derom vil neppe kunne siges noget bestemt.
