eslet til at træde istedet for den fra 1668 – som nok ikke greven vilde vide af. Men det er en daarlig stedfortræder; enkelte smaaændringer bliver foretaget, men i det væsentlige bliver de forældede, misvisende og tungvinte skyldforhold staaende. Dermed gik det til 1694, da grevskabet atter fik en ny matrikel. I denne bliver skylden bedre fordelt brugene imellem og ogsaa slaaet ned lidt (omtrent halvdelen af nedslaget i matriklen af 1668 godkjendes). Dette kunde jo lettet noget paa skatterne – men bønderne fik ikke nyde denne vesle vinding heller. Det bestemtes nemlig, at begge matrikler skulde gjælde. Ved udligning af skatter, som hvilte paa skylden (ros- tjeneste, odelsskat), skulde matriklen af 1680 benyttes. Derimod kunde andre skatter (leilændingskatten o. fl.) fordeles efter jordebogen af 1694[1].
Vi staar her overfor en vilkaarlighed, et aabenbart overgreb af Gyldenløve, som ikke er blevet tilstrækkelig paaagtet. Muligens har han faaet regjeringen med paa det; men den undskyldning veier ikke stort.
Gyldenløve har ikke likt matrikelverket fra 1660-aarene. Det fremgaar bl. a. ogsaa af følgende. I en memorial skrevet 1664 fremholder ogsaa G. for Fredrik 3. nødvendigheden af matrikulering. 1665 blev denne paabegyndt og var gjort færdig om en 3–4 aar. Men efter tronskiftet 1670 gjør G. et forsøg paa at faa den nye konge til at slaa en streg over sin fars matrikelverk[2]. Han vilde begynde paa ny frisk og naturligvis selv lede det. Da dette ikke gik, slog han selv stregen over den nye jordebog for Brunla, hvor han havde magten.
