Vi ser, bygdefolkenes jordprocent staar stille fra 1660
til 1700. Kirkegodset ændres heller ikke. Disse to eiendomsgrupper
var ogsaa i stilstand i Jarlsberg grevskab i
dette tidsrum.
Baade krongodset og det forrige adelsgods er forsvundet. Det maa have skiftet eiere. Byborgerne kan ikke have faaet meget af det; thi deres jordprocent vokser bare fra 14 til 18 %. Vi vil derimod finde det igjen i den store nye godssamling, som tversnittet nu viser – grevegodset.
39 % eller 2⁄5 af distriktets jord har grev Gyldenløve erhvervet.
Af de enkelte eiendomsgrupper falder det derfor naturligt at omtale grevegodset først. Først dog lidt om vore kilder for jordfordelingen, matriklerne.
Grevskabets matrikler. I 1660-aarene udarbeidedes selvfølgelig ogsaa ny matrikel for Brunla. Men den fik en merkelig vanskjæbne – den blev aldrig taget i brug.
Det kunde gaa trægt ogsaa i andre distrikter med at sætte de nye jordebøger i kraft. Det gik saaledes smaat nok i Jarlsberg. De gamle indgroede skyldtakster paa gaardene holdt sig mer end en mandsalder fremover i skjøder, skifteprotokoller o. lign. Men fogderne begyndte da ialfald efterhvert at udligne alle skatter efter den nye matrikel. Og Larvik grevskab er vistnok det eneste distrikt i landet, hvis administration uden videre slog en streg over Fredrik 3.s vigtigste reformverk i vore landbrugsforhold, matrikelen af 1668.
Fik da Larvik grevskab en anden og kanske endnu bedre jordebog?
Først fortsatte fogderne til 1680 med de gamle forældede jordebøger fra første halvdel af 1600-tallet. I 1680 udfærdiges saa en slags ny matrikel, som øiensynlig er
