havs anden hustru, holdt hof i Eburacum (York), kom det til hoffet en kaledonierhøvding ved navn Argentokoksos og hans hustru. Keiserinden foreholdt denne hendes løse sæder. Men hun svaret: »Vi tilfredsstiller meget bedre naturens krav end Dere romere. For vi blander os aapenlyst med de bedste; men Dere driver i løndom utukt med de usleste[1]«.
De her nævnte eksempler er visselig bare hentet fra Storbritannien. Men de samme sæder maa ogsaa i begyndelsen av vor tidsregning ha raadet i Irland. Det har Heinrich Zimmer vist i sin merkelige avhandling »Der kulturgeschichtliche Hintergrund in den Erzählungen der alten irischen Heldensage« (Sitzungsberichte der königl. preussischen Akademie der Wissenschaften 1911, IX). De ældste irske heltesagn er nedskrevet i kristen tid, tidligst paa 600-tallet. Men de helter de fortæller om, levet ved Kristi tider. Det gir os billedet av en helt anden moral end den som nogen sinde har hersket hos de ariske folk. Selv gifte dronninger gir sig uten at det vækker anstøt, hen til andre mænd og tilbyr dem, som en av dem sier, »die Freundschaft meines eigenen Oberschenkels«, Dronning Medb av Connaught har aldrig, sier hun, været »uten en mand i skyggen av den andre« (ɔ: uten legitime elskere ved siden av manden). Dette har hun ret til, fordi hun selv har betalt morgengave til sin mand. Zimmer viser ogsaa at i den ældste irske heltesaga er det kvinderne som forfører mændene og løper bort med dem, og ikke omvendt. Om flere av de ypperste sagnhelter fortælles ogsaa at de er avlet i blodskam. Om blodskam som noget ikke ualmindelig fortælles det ogsaa i den yngre sagnkreds om Finn og desin.[2] Jeg kan ikke skjønne andet end at Zimmer har ret naar han mener at dette har sin grund i at matriarkatet raadet i det samfund, som heltesagnet skildrer, like ens som i Britannien. Men matriar-
- ↑ Sammesteds, s. 46 f.
- ↑ Kuno Meyer, Fianaigecht, Being a Collection of Hithertoo Inedited Irish Poems and Tales Relating to Finn and His Fiana, With an English Translation (Royal Irish Academy, Todd Lecture Series, vol. XVI), p. XII. Kuno Meyer mener ogsaa at Zimmer har ret i sin mening at polyandri i oldtiden raadet paa de britiske øer, An Ctūnōg, Ein altirisches Gedicht an eine Syneisakte (Sitzungsberichte der königl. preuss. Akademie der Wissenschaften 1918, XIX), S. 370.
