era.« Den hellige Hieronymus’s beretning om menneskeætere hos en britisk eller gælisk stamme er visselig tvilsom. Men polyandri er netop det som skiller indbyggerne paa de britiske øer fra andre ariske folk, og som gjør at vi maa tro at det har bodd en uarisk urbefolkning der og at de keltiske erobrere har antat dennes sæder.
Cæsar sier: »Alle Britannere maler sig med Saften af Vaidplanten, der giver en mørkeblaa Farve, hvorved de i Slaget bliver endnu frygteligere at se til. De bærer Haaret langt og rager hele Legemet med Undtagelse af Hovedet og Overlæben. De er ti til tolv Mænd fælles om deres Hustruer, mest Brødre sammen med Brødre og Fædre med Sønner; men de Børn der fødes af disse Kvinder, regnes for den Mands, til hvem de først er blevet ført som Jomfruer[1]».
Engelske forskere mener at denne uhyggelige skildring av briternes sæder er en av de mange skipperskrøner som selv alvorlige folk i oldtiden og middelalderen tok for god vare.[2] Men dertil er at svare at vi finder den samme skildring hos grækeren Dio Cassius som skrev sin romerske historie (Ῥωμαικὴ Ἱστορία) omkr. 290 e. Kr. og var konsul for anden gang i 229 og saaledes nøie kjendte Septimius Severus’s krigstog i Britannien. Dio Cassius fortæller (bok 76): »Det er hos britannerne to meget store stammer, kaledonierne og meaterne ...... Meaterne bor meget nær muren (ɔ: Hadrians mur) som deler øen i to; kaledonierne bor bak dem ...... De lever sit liv i telter ganske nakne og uten fotbeklædning, bruker kvinder i fællesskap og opdrar alle barn som blir født dem (Αιαιτῶνται δὲ ἐν οκεναῖς γυμνοὶ καὶ ανυπόδετοι, ταῖς γυναξὶν ἐπικοίνοις χρώμενοι καὶ τὰ γεννώμενα πάντα ἐκτρέφοντες)[3]«. Dio Cassius fortæller videre at da Septimius Severus og Julia Domna,
- ↑ Caius Julius Cæsar, Gallerkrigen, overs. af Joh. B. Koch (udg. af Selskabet for historiske Kildeskrifters Oversættelse), 164 (l. V c. 14).
- ↑ The Political History of England, vol. I (to 1066), by Thomas Hodgkin, p. 20.
- ↑ De sisste bøker av Dio Cassius’s Historie er bare bevaret i utdrag hos Johannes Xifilinos, bl. a. trykt i »Extraits des auteurs concernants la geopraphie et l’histoire des Gaules«, par Edm. Cougny, t. V (Société de l’histoire de France t. 225), p. 40 f.
