for disse principielle indvendinger er dog Mac Neills bok et arbeide som fængsler frå først til sisst og som alle vil ha interesse av at læse. Det er efter min mening et av de merkeligste historiske verker som i de senere aar har set lyset.
Spørgsmaalet om kelternes vandringer er et av de dunkleste og mest omstridte i Europas ældste historie. Det er almindelig anerkjendt at kelterne har hat sit ældste hjem i det sydvestlige Tyskland mellem Rhinen, Main og Donau og at de derfra er vandret ut til de britiske øer, Frankrike, den iberiske halvø, Italien, Bøhmen, Ungarn, Balkanhalvøen og Lilleasien, der de overalt et par hundre aar før vor tidsregning hadde sat sig ned og grundet nye boliger. I sit urhjem var de naboer til germanerne.
Alle forskere er enige om at kelter og germaner gjennem lange tider har været granner og at især kelterne har øvet varig paavirkning paa germanerne.[1] Derimot mener franske forskere at kelterne gjennem et længere tidsrum har været germanernes herrer og at disse som menige har kjæmpet i de keltiske hærer.[2] Tyske forskere nægter dette og R. Much hævder i artikelen »Kelten« (i »Reallexikon der germanischen Altertumskunde« hg. v. J. Hoops III, 25–27) at denne mening nu er motbevist. Mac Neill fremdrar imidlertid (s. 15) et nyt tilfælde, som det er vanskelig at komme forbi. Den romerske konsul Marcellus seiret i 222 f. Kr. ved Clastidium (nær Milano) over insubrerne, en gallisk stamme, dræpte Virdumarus, deres høvding, og holdt ifølge Acta Triumphalia triumf »over de insubriske galler og germanerne«. Vi hører ellers ved denne tid intet om germaner paa Posletten. Vi maa derfor med Mac Neill ha lov til at slutte at germanerne har kjæmpet ved Clastidium fordi de stod i sold hos gallerne og var nødt til at yde dem hærfølge. Mot slutten av 300-tallet før vor tidsregning hadde dog de fleste av germanerne gjort sig fri fra kelterne, og kelternes stortid var alt for mere end halvhundre aar siden slutt. Den almindelige mening er at kelterne tidligst er utvandret til de britiske øer og ut det er foregaat flere ind-
