afsendte en Ladning Kobber og Blaafarve, Staten tilhørende, til We[d]dick & Wel[n]del i Amsterdam, hvilket Hus strax derpaa fallerede, uden i Forveien at have forsøgt, om han kunde faae solgt det her i Landet, eller ikke, den anden, fordi han foruden sit Statsraads-Embede tillige har været Kommandør i Søestaten og af begge Embeder trukket Gage. Men da Storthinget efter Constitutionen har Ret hertil, saa kan Kongen naturligviis ei sige noget derom; Misfornøielsen derover deler en stor Deei af Nationen med ham. For Resten har den største Deel af den Tid, Kongen har været her, gaaet bort med Festligheder, hvilke han deels selv, deels Officererne i Leiren, deels de herværende høye Embedsmænd have foranstaltet; han spiser ofte i Leiren og har da altid stort Taffel, men de civile Embedsmænd blive kun sjelden indbudne: saa vidt jeg veed, har Universitetet i det mindste endnu ikke nydt denne Naade. I Gaar (d. 19 Aug.) gave Leirens Officerer ham en stor Fete og paa Onsdag skulle de civile og Borgerskabet give ham en Do. der efter Paategnelserne paa Listerne at dømme alligevel ikke bliver meget stor. Manøvre ere undertiden udførte, men det hyppige Regnveir have (!) for største Delen forhindert dem. I Dag (d. 20) skal Slaget ved Austerlitz gives i Miniatur. Forstaaelsen mellem Tropperne var i Begyndelsen ikke saa synderlig, men er nu bedre; den Rivalisering, som naturligviis maa finde Sted, gjør naturligviis, at de paa begge Sider ere paa deres Post: vort Cavallerie og Artillerie skal meget overgaae de Svenske, derimod skal disses Infanterie have Fortrinnet for vort, undtagen i Skiveskydning, hvori vore ere Mestere, hvorfor de og stille deres fast opskudte Skiver som Trophæer udenfor deres Leir. – Med Trykkefriheds Actionen gaaer det her nu haardt til og Boghandler Hjelm er ved Bythinget i forskjellige Domme nu dømt til at sidde 8 Dage paa Vand og Brød, at sidde 2 Maaneder i Tugthuset og endelig at forvises Landet, ei at omtale anseelige Mulcter; sagtens blive disse Domme vel neppe saa skarpe ved Høiesteret, og sagtens komme de vel fornemmelig til at gaae ud over Skribenterne, som han endnu ikke har opgivet, men i al Fald er hans og Nationalbladets Anseelse i den Grad, som jeg haaber, bleven knækket, ut den aldrig reiser sig meere igjen. I Gaar (d. 21) sluttede Kongen Storthinget i al Naade, og lod tillige Tropperne passere Revue og afskedigede dem: ved Revuen kyssede han paa Fingeren til Solda-
