rede, og jeg kan ikke negte for, at jeg var af disses Tal, thi jeg kjendte saa lidet til, hvad der var skeet i mit Fædreneland i min Fraværelse, hørte tillige i Sverrig paa min Gjennemreise saa meget om den Hensigt de da just til Norge rykkende Tropper skulde have, at det ikke var at undres over, om jeg med en Slags Ængstelighed igjen betraadte Fædrenelandets Grund. Det, som syntes mest foruroligende var, at de fjærnere Regimenter vare indkaldte og at de ved Grændsen nærmest beliggende havde, saa sagdes der i det mindste, Ordre til inden 24 Timer at være marschfærdige, samt at de indrykkende Tropper førte skarpe Patroner med sig. Dette sidste syntes virkelig foruroligende, skjønt det maaske vel kan være Brug i det Militaire, men at det var skeet uden Hensigt overbevistes man snart om, da de Norske Militaire forlangte, at enten skulde ogsaa de forsynes med skarp Ammunition eller og skulde de Svenske aflevere deres, thi da fik disse strax Ordres til at gjøre det Sidste. Siden Kongen kom hertil har der, saavidt jeg veed, kun været een eneste Misforstaaelse mellem ham og Storthinget: Repræsentant Pløen her fra Christiania havde indleveret det Forslag til Storthinget, at dette skulde forlange af hans Majestæt, at den forsamlede Flotille strax skulde bortfjærne sig, da Constitutionen kun tillader ham at have 3 000 Mand Svenske samlede i Norge, og Repræsentant Flor fra Drammen havde indleveret Forslag til at sætte alle Statsraaderne under Rigsrettens Tiltale, fordi de ikke havde protesteret mod de Propositioner, som hans Majestæt har gjort til Forandringer i Grundloven, og som altsaa først blive at afgjøre paa næste Storthing; men da begge disse Forslag bleve henlagte som uforstandige, ubetimelige og unyttige, saa jævnede den Sag sig. Disse Forslag ere for Resten omtrent disse: at Kongen vil have Ret til at udnævne en paa ældste mandlige Descendenter arvelig Adel med Titel og Vaaben, men uden Privilegier, Ret til uden foregaaende Lov og Dom at afsætte alle Embedsmænd udenfor Præsterne og Dommerne, Ret til et absolut[1] at forkaste alle Storthingets Love, hvad enten de af 3 Storthinge efter hinanden maatte gjøres eller ikke, Ret til at udnævne Præsidenter i Thinget o. s. v. Meget skal det ogsaa have misfaldt Kongen, at Storthinget har sat Statsraaderne Wedel og Fasting under Rigsrettens Tiltale, den første, fordi han for flere Aar tilbage
- ↑ Uteglemt: Veto.
