terne, talede enkelte Ord til dem, tog de fornemste af Officererne i Haanden, og var i det Hele saa blid, at jeg er overbeviist om, at han vandt hele Soldatesquens Hjerte; i dette Øjeblik trækker vort Artillerie igjen ind paa Fæstningen; Nogle af de Svenske ere vel ogsaa afmarscherede og saaledes gik altsaa det af uden nogen Storm eller Urolighed. Det simple Svenske Folk ligesom ogsaa, som jeg formoder, en stor Deel af Armeen havde nok den Tanke – Mange sagde det reent ud – at de skulde herind for at tugte Norsken; formodentlig ville alle disse nu altsaa blive noget slukørede ved det Udfald, som alt fik. De, som vende tilbage, haaber jeg i det mindste, have faaet en bedre Mening saavel om vor Constitution og Nationalrepræsentation som ogsaa om vor Nationalaand, end den, hvormed de kom. At den Russiske Minister Suchtelen har været her (som man siger, i Anledning af Ruslands Forhold til Tyrkiet) vilde vist ogsaa være godt for os, hvis han endnu nogle Aar kunde blive ilive; han har her vundet Alle, med hvilke han har talet, ved sin Simpelhed og mange Indsigter. Man sagde, at den Engelske Minister ogsaa skulde have kommet, men det blev intet af. Kongen reiser formodentlig om nogle Dage: han har lige indtil det sidste vedblevet at yttre sin Uvillie mod de ivrige Oppositionsmænd, Kjøbmændene Young, Pløen og Numsen her fra Byen, Flor og Elling Holst fra Drammen, Lieutnant Hoel fra Hedemarken og en Deel Andre og har aldrig havt dem til Taffels. –
Rummet maner mig nu stærkt om at slutte: modtag derfor gode Ven tilligemed din kjære Kone min og Keysers[1] inderlige Tak for al den mod os udviste Godhed: der gives os vel neppe nogensinde Leilighed til paa nogen Maade at kunne gjøre et Slags Vandring (!), men skulde det blive Tilfældet, da vilde det være os til en sand Fornøielse! Min Broder Abraham samt dine andre herværende Bekiendtere og Venner (blandt hvilke Prof. Rosted udtrykkelig har bedet mig sige dig, at Daasen som en Erindring om dig gjorde ham en hjærtelig Glæde, noget han gjentog flere Gange: han vilde have skrevet dig til, hvis jeg ei udtrykkelig havde lovet at sige dette) hilse dig paa det venskabeligste og, hvis min Broder Procuratoren turde,
- ↑ Amanuensis ved Universitetsbiblioteket, senere Stenersens efterfølger som professor i teologi, Chr. N. Keyser hadde været Stenersens ledsager paa reisen.
