fart mellem udenlandske havne antagelig vel 4 000, i indenrigsk fart mindre end 8800, ubeskjæftiget omkr. 12 000 kom.-læster. For femaaret 1826–30: Skibsflaadens størrelse 68 100 kom.-læster, optaget med udførselen 44 300, i fragtfart mellem udenlandske havne 7–8000, i indenrigsk fart mindre end 9 900, ubeskjæftiget omtr. 7 000 kom.-læster. Av den ubeskjæftigede del av flaaden var sandsynligvis en del ude av virksomhed ikke av mangel paa fragter, men fordi den var under reparation.
Naar forholdet var som i aarene 1815–20, at henved halvdelen av flaaden ikke kunde finde beskjæftigelse, maatte dette selvfølgelig have den virkning, at konkurrancen mellem skibseierne drev fragterne ned til et minimum. Naar alligevel fragterne, saaledes som tidligere nævnt, holdt sig lidt høiere i dette tidsrum end i de følgende – med en undtagelse for høikonjunkturauret 1825 – havde dette sin grund i at skibsfartens udgifter var større. Vistnok var skibsavgifterne i Norge lavere før 1819 end i den følgende tid; men for aarene 1815 og 1818 var dette paa grund av pengenes kurs mere nominelt end reelt; og de lavere skibsavgifter i Norge blev mere end opveiet ved den merudgift som skibsfarten havde paa andre omraader. I Britannien og Danmark var i denne tid, som ovenfor anført, skibsavgifterne betydelig høiere end senere. Dertil kom, at udgifterne til proviant for skibenes besætning i denne tid var langt større end senere paa grund av de svære priser paa levnetsmidler[1]; i Norge stod priserne paa kornvarer i 1815–20 ifølge kapitelstaksterne 30–40 pct. høiere end
- ↑ Oplysninger om et skibs udgifter (i 1833) til besætningens proviantering og lønninger under ett i Stort. ark. 1833, Stort. extr.-prot. 102; om lønninger for mandskab og skipper i C. Tjøstolvsen, Beretninger om Oxefjorden s. 62 (for 1817) og Axel Kielland, Familien Kielland s. 151 (for begyndelsen av 20-aarene).
