end i Sverige og betydelig høiere end i Danmark. Det anførtes paa Stortinget i 1830[1], at de paa den tid var 50 pct. høiere end i Nederlandene for et skib som gjorde 3 reiser did om aaret – hvilket stemmer med de oplysninger som forøvrigt foreligger – og at de var 4 gange saa høie som i Britannien. I Frankrige var lastepengene for norske skibe adskillig høiere end i Norge (francs 4.50, efter 1. 10. 1829 5 fr. pr. ton[2] – sandsynligvis for indgaaende med ladning og udgaaende med ballast); men i Frankrige havde norske skibe ikke lige rettigheder med indenlandske, og for de sidste var lastepengene sandsynligvis betydelig lavere.
Størrelsen av Norges skibsflaade var i gjennemsnit for aarene 1815–20 omtr. 79 250 kom.-læster. Den del av Norges udførsel som gik med norske skibe, er ovenfor for samme tidsrum anslaaet til omtr. 100 000 kom.-læster. Regner man, at hvert av de norske skibe som besørgede denne udførsel, gjorde i gjennemsnit 3 reiser om aaret[3], bliver det vel 33 000 kom.-læster som var optaget i denne fart. Regnes videre at omkring et par tusen kom.-læster var optaget i fragtfart mellem udenlandske havne og noget mindre end 7 600 kom.-læster i den indenrigske fart, bliver resultatet at omkring 42 000 kom.-læster i disse aar var beskjæftiget og at omkr. 37 000 kom.-læster av Norges skibsflaade laa uvirksom. Regnet paa samme maade bliver forholdet for femaaret 1821–25: Skibsflaadens størrelse 65 400 kom.-læster, optaget med udførselen 41 000, i fragt-
