spd.). Av lastepengenes og fyravgiftens samlede beløb udgjorde den del av fyravgiften som betaltes av den indenrigske skibsfart, kun en liden brøkdel, maaske snarere under end over 5 pet. Resten fordelte sig sandsvnligvis med omtr. 1⁄3 paa udenlandske og 2⁄3 paa norske, vistnok med en lidt større procentdel paa udenlandske skibe før 1826, fordi danske skibe som uprivilegerede da betalte 50 pct. tillæg til avgifterne.
Foruden lastepenge og fyravgift betaltes der lodspenge, havneavgifter m. m., hvilke udgifter var forskjellige paa de forskjellige steder. Endelig betaltes kvarantæneavgift, som ikke hvilte direkte paa skibsfarten, men betaltes av mandskabet, og som varierede fra 4 800 spd. (48 000 rbd.) i 1815 til 14 000 spd. i 1828. Om kvarantæneavgiften gjælder det samme som om fyravgiften, at det meste gik som en ren indtægt i statskassen.
Da alle disse avgifter betaltes i speciedaler papir, varierede deres størrelse i sølv meget i de forskjellige aar,[1] efter sedlernes værdi; saaledes var de vaaren og sommeren 1825, da sedlerne stod omtrent i pari mod sølv, dobbelt san høie i sølv som sommeren 1822, da sedlernes kurs var over 200.
Der klagedes i samtiden ofte over, at skibsavgifterne i Norge var for høie og at de var høiere end i andre lande. En sammenligning mellem skibsavgifterne i Norge og i andre lande, udtrykt i tal, lader sig ikke anstille, fordi der ikke foreligger oplysning om størrelsen av de samlede skibsavgifter i Norge eller om deres procentforhold til fragterne. En sammenligning vanskeliggjøres ogsaa ved forvirringen i Norges pengevæsen og ved at skibsavgifterne beregnedes paa forskjellig maade i de forskjellige lande. Men at dømme etter lastepengenes størrelse var avgifterne i Norge høiere end i de fleste andre lande. Efter hvad tidligere er oplyst, var lastepengene i Norge mange gange høiere
- ↑ Jvfr. Rigstidende 1831 nr. 115 og Finansdept. pakkesager 354 (indberetning fra byfogden i Kragerø).
