regnes = 1 spd. Under lastepenge er i regnskaberne ogsaa indbefattet ransonpenge, som imidlertid kun udgjorde en bagatel. Lastepenge og skibsfragtavgifter betaltes kun av skibe i fart paa udlandet, fyrpenge og toldsportler ogsaa av fartøier i indenrigsk fart. I ovennævnte beløb av fyravgifter er ogsaa indbefattet avgiften for skibe i indenrigsk fart, hvilket derimod ikke er tilfældet med beløbet av toldsportler. Ved provisorisk anordning av 7.12. 1818 blev ransonpenge, skibsfragtavgifter og toldsportler ophævet; men til gjengjæld blev lastepenge og fyravgifter forhøiet saa overordentlig, at de, skjønt lastepengene ved en ny provisorisk anordning av 5. 8. 1819 blev noget modereret, alligevel for aarene 1819–20 udgjorde i gjennemsnit 171 500 spd. aarlig eller henved det dobbelte av hvad de fem nævnte arter av skibsavgifter udgjorde i de foregaaende aar. Naar skibsavgifterne forhøiedes saa stærkt i 1818, skeede dette vistnok av finansielle grunde, idet størstedelen av de indkomne penge ikke blev benyttet til skibsfartens bedste; ialfald blev av de 1 570 000 spd. som fyravgifterne indbragte i aarene 1815–46, ikke mindre end 943 000 inddraget som overskud i statskassen[1].
Lastepengene var efter anordningen av 1819 for fart til de fleste europæiske lande 60 sk. pr. kom.-læst for ladede skibe og 30 sk. for ballastede, det dobbelte for fart til havne i Middelhavet, det halve eller noget derunder for fart til Sverige. Ved lov av 7. 8. 1827 blev lastepengene nedsat med lidt over 10 pct., og ved lov av 25. 6. 1830 blev de yderligere nedsat omtr. 20 pct.; derimod gjorde ingen av disse love nogen forandring i fyravgiften. I aarlig gjennemsnit var beløbet av lastepenge og fyravgift tilsammen for 1821–25 200 000 spd. (i sølv 132 000 spd.), for 1826–30 193 000 spd. (i sølv 143 000
- ↑ Tvethe, Statistik s. 165.
