Drægtigheden av disse skibe var i aarlig gjennemsnit for aarene 1814–15 6 800 kom.-læster, for 1816–20 7 800, for 1821–25 8 800 og for 1826–30 9 900 kom.-læster. Disse tal kaster lys over den indenrigske skibsfarts størrelse. Men man kan ikke derav drage nogen sikker slutning om størrelsen av den del av flaaden som var optaget i denne fart, dels fordi, som tidligere anført, endel smaafartøier, særlig i det vesten- og nordenfjeldske, ikke er medtaget i opgaverne over skibsflaadens størrelse, dels fordi der i den indenrigske skibsfart ogsaa brugtes nogle større skibe, og fordi endel av smaafartøierne ogsaa brugtes i farten paa Sverige og særlig paa Danmark. Da det sidste forhold vistnok mere end opveier virkningen av de to førstnævnte, er tallene sandsynligvis noget for høie som udtryk for den del av flaaden som var beskjæftiget i kystfarten. Tallene viser, som ogsaa Schweigaard fremhæver[1], at den indenrigske skibsfart var i stærk stigning[2].
Av skibsavgifterne indbragte i gjennemsnit for aarene 1815–18 lastepenge, skibsfragtavgifter – hvilke sidste for skibe, ladet med trælast, beregnedes kun med 1⁄6 av den for andre skibe gjældende avgift – og fyravgifter henholdsvis 33 000, 26 000 og 19 000 spd.[3] og toldsportler antagelig omkr. 11 000 spd.[4], naar 10 rigsbankdaler
- ↑ Statistik s. 183.
- ↑ Dampskibsfarten i Norge, som tog sin begyndelse i 1827 – med ruter Kristiania – Kristansand og Kristiania – Kjøbenhavn, i 1828 ogsaa med en rute Kristiania – Bergen, og som i de første aar væsentlig var beregnet paa befordring av post og passagerer, ligger det udenfor nærværende avhandlings ramme at behandle.
- ↑ Rigstidende 1821 nr. 6, 66, 72 og 78 bilag litr. A.
- ↑ Beløbet for toldsportler er beregnet efter satserne i Regjeringens resolution av 5. 9. 1817.
