for det nederlandske ministerium at nederlandske skibe i Norge behandledes som privilegerede, bestemtes det i juni 1817 at der i Nederlandene ikke skulde betales høiere lasteavgifter av norske skibe end av de indenlandske[1]. For de andre lande foreligger ikke oplysninger om skibsudgifternes størrelse i forhold til fragten fra Norge. Fra Danmark foreligger oplysning kun om lastepengene[2]; de var omtrent lige store for udgaaende som for indgaaende skibe, for skibe med ladning som for skibe med ballast, og var 50 pct. høiere for norske skibe før handelstraktaten med Danmark av 1826 end de var senere. I Hamburg var skibsavgifterne lige fra 1814 saa lave at de ikke dækkede de i skibsfartens interesse fornødne omkostninger. Om forholdene i Britannien foreligger i 1819 fra Carsten Anker oplysninger[3], som han har indhentet hos det Ankerske fideikommis, og som er bekræftet av skibsredere i Kristiania. Ifølge disse oplysninger udgjorde et norsk skibs udgifter i Britannien dengang 22 pct. av hvad ovenfor er ansat som denne tids gjennemsnitsfragt fra Norge til Britannien. Det synes at fremgaa av de opregnede udgiftsposter og av fremstillingen forøvrigt, at i udgifterne ikke er indbefattet lodspenge, men ellers alle udgifter baade for indgaaende og udgaaende, sandsynligvis da for udgaaende skibe med ballast, idet skibe med ballast betalte mindre avgifter end skibe med ladning. Ved sammenligning av disse udgifter med et britisk skibs udgifter i Britannien, indhentet hos en britisk skibskaptein i Kristiania, udregner Carsten Anker, at udgifterne for et norsk skib er 43 pct. høiere end for et britisk. Han regner da en kommercelæst (efter ældre maal) = 23⁄4 engelske ton. Regner man som almindelig en kommercelæst (efter ældre maal) = 2.6 engel-
