synligvis har været noget mindre, skulde man komme op i 1 600 000 spd. sølv som den gjennemsnitlige bruttoindtægt av Norges udenrigske skibsfart i aarene 1826–30.
For tidsrummet 1821–25 foreligger kun sparsomme oplysninger om fragtpriserne[1]. Men da disse for aarene 1821–24 synes gjennemsnitlig at have været omtrent de samme som for aarene 1826–30 og for 1825 at have ligget omtr. 50 pct. høiere, har jeg for hele tidsrummet 1821–25 regnet med 10 pct. høiere fragtpriser end for de følgende fem aar. Da i dette tidsrum en forholdsmæssig større del av trælasten førtes til Britannien og en mindre del til Frankrige end i tidsrummet 1826–30, medfører dette en smule mindre fragtindtægt for udførselen. Regnes forøvrigt med samme forhold med hensyn til størrelsen av udførselen til og indførselen fra de forskjellige lande og mellem norske og udenlandske skibes del i denne fart som for 1826–30, bliver for tidsrummet 1821–25 de norske skibes indseilede fragt for udførselen 1 115 000, for indførselen 260 000, tilsammen 1 375 000 spd. sølv. Om Norges fragtfart mellem udenlandske havne foreligger for disse aar ikke saadanne oplysninger at man paa grundlag derav kan anstille nogen beregning over udbyttet. Norges fragtfart fra Sverige til ikke-norske havne var i 1825 betydelig, men derimod ganske liden for de tidligere aar, da den nye mellemrigsordning med Sverige endnu ikke var kommet istand. Paa de ikke-svenske Østersjøhavne og paa de øvrige udenlandske havne var vistnok Norges fragtfart i dette tidsrum betydelig mindre end i aarene 1826–30. Sandsynligvis kan det hele bruttoudbytte av Norges skibsfart paa udlandet 1821–25 sættes til mellem 1 450 000 og 1 500 000 spd. sølv.
- ↑ Handelstidende 1825 s. 3; Stort. ark., Stort. extr.-prot. 294, forskjellige bilag til komiteindst. ang. kjøbstædskattens fordeling; Worm-Müller, Christiania Sparebank I, s. 94 og 186.
