steder end fra og til Sverige og Østersjøen. Regner man for disse skibe en gjennemsnitsstørrelse av 60 kom.-læster, bliver deres samlede drægtighed omtr. 4 000 kom.-læster. Tallene maa under hensyn til opgavens ufuldstændighed ansees noget lave, skjønt helt urimeligt synes tallet 4 000 kom.-læster ikke at være, sammenlignet med forholdene i slutningen av 30-aarene, hvor drægtigheden av norske ladede skibe i denne samme fart efter ikke ganske fuldstændige konsulatberetninger var i 1837 7–8 000, i 1838 45 000 kom.-læster[1].
Tilsammen skulde da drægtigheden av de norske ladede skibe som i 1830 gik i fragtfart mellem udenlandske havne, have udgjort 21 000 kom.-læster eller lidt mere.
Som et middeltal for 1826–30 kan efter de foreliggende oplysninger fragtpriserne pr. kom.-læst for fart fra Norge sættes til 6 spd. til Sverige, 4 spd. til Danmark, 71⁄2 spd. til Britannien, Nederlandene og tyske havne ved Nordsjoen, 91⁄2 spd. til de øvrige Østersjøhavne, 10 spd. til Frankrige, 17 spd. til Portugal og Spanien og 231⁄2 spd. til det øvrige Middelhav – alt i sølv. Jeg har for fart til Norge regnet med 20 pct. lavere fragt fra Sverige, Britannien, Nederlandene og tyske havne ved Nordsjøen og har regnet 9 spd. fra Frankrige, 141⁄2 spd. fra Portugal og Spanien og 15 spd. fra Middelhavet (Italien). Indførselen fra Frankrige, Portugal-Spanien og Italien bestod for den aller væsentligste del av salt. Naar forskjellen mellem fragten til og fra Frankrige ikke er større, har dette sin grund i, at det franske salt førtes den længere vei fra Sydfrank-
- ↑ Schweigaards Statistik s. 177.
