paa at der var stigning i gjennemsnitsstørrelsen av norske skibe i fart fra Sverige til fremmede lande. Men for de første av disse aar er der ingen grund til at tro, at disse sidste skibe skulde været større end norske skibe i fart fra Norge til de samme lande. Naar i slutningen av 30-aarene disse norske skibe i fart fra Sverige havde en gjennemsnitsstørrelse av omtr, 100 kom.-læster[1], maa dette have sin grund i, at paa den tid udgjorde de store trælastskuder en procentvis meget større del av disse skibe, fordi norske skibes deltagelse i Sveriges trælastudførsel paa den tid var den mangedobbelte av, hvad den var i den tid som her omhandles; men dette forhold kan ikke gjælde paa denne sidste tid, da endnu en temmelig betydelig del – fra de svenske Østersjohavne over 1⁄4 – av disse skibe var mindre fartøier med anden ladning end trælast. Regner man for norske skibe i fart fra Sverige til fremmede lande for de tre første av disse aar samme gjennemsnitsstørrelse som for norske skibe i fart fra Norge til de samme lande og for de to sidste aar et lidet tillæg til denne størrelse, bliver drægtigheden av disse skibe i 1826 6 200 kom.-læster, i 1827 59 200, i 1828 5 700, i 1829 9 000 og i 1830 8 700 kom.-læster. Særlig paa grund av det usikre ved de ovennævnte beregninger for skibsfarten paa Gøteborg kan disse tal selvfølgelig ikke gjøre fordring paa nogen nøiagtighed.
De øvrige Østersjøhavne. Ifølge de ovenfor nævnte opgaver i Handelstidende over norske skibe som passerede Øresund, forøget med de sammesteds nævnte procenttal, var antallet av ladede norske skibe i fart mellem ikke-svensk Østersjøhavn og ikke-norsk havn udenfor Øresund i 1826 70,i 1897 91, i 1828 116, i 1829 129 og i 1830 163. Da av disse skibe mere end halvdelen gik i anden fart
- ↑ Schweigaards Statistik s. 177.
