taget endel ikke-norske skibe og skibenes hjemstavn ikke er opgivet, lader det sig ikke altid med sikkerhed avgjøre om de der anførte skibe i fart mellem Gøteborg og ikke-norsk havn er norske eller svenske. Men efter de der meddelte opgaver maa sandsynligvis det ovenfor anførte tal av ladede norske skibe mellem Gøteborg og ikke-norsk havn forøges med 16, altsaa til 63, og da opgaven over »ankomne og avgaaede skibe« i sig selv er meget ufuldstændig, trænger dette tal en yderligere forøgelse. Man træffer sandsynligvis nogenlunde det rette ved at gaa ud fra, at antallet av ladede norske skibe i fart mellem Gøteborg og ikke-norsk havn i 1830 har været omkr. 70, altsaa betydelig større end antallet av ladede norske skibe i fragtfart paa de svenske Østersjøhavne. Forholdet har vistnok været det, at i de første aar efter mellemrigsanordningen av 1825 var det særlig paa Gøteborg at de norske skibe drev fragtfart. Endnu i slutningen av 30-aarene var norske skibes fragtfart fra Gøteborg ligesaa stor som fra alle andre svenske havne tilsammen[1]; senere forandrede forholdet sig, saa at der gik langt flere norske skibe i fragtfart fra de svenske Østersjøhavne end fra Gøteborg. Det skulde da snarere være for lavt end for høit ansat at gaa ud fra, at forholdet mellem den norske fragtfart paa Gøteborg og paa Sveriges Østersjøhavne var det samme i aarene 1826–29 som det var i 1830. Tør man gaa ud fra et saadant forhold, skulde antallet av de norske ladede skibe i fragtfart mellem Sverige og ikke-norsk havn have været i noget avrundede tal i 1826 95, i 1827 80, i 1828 85, i 1829 125 og i 1830 120. Over drægtigheden av disse skibe foreligger ingen opgave. I gjennemsnitsstørrelsen av norske skibe i fart fra Norge til Sverige var der en stigning i aarene 1829–30; dette tyder
- ↑ Schweigaards Statistik s. 154.
