førselen i 1821–23 kan antagelig indførselen av disse øvrige varer sættes til omkr. 6 000 kom.-læster, saa at den hele indførsel for aarene 1815–20 skulde udgjøre i gjennemsnit omtr. 31 000 kom.-læster. Naar indførselen for dette tidsrum var saa meget mindre end for de følgende, har dette for den aller væsentligste del sin grund i den mindre indførsel av korn. Størstedelen av det korn som indførtes til Norge fra Danmark, bragtes i danske skibe. Den mængde korn som de danske skibe bragte, kan før aarene 1821–30 sandsynligvis sættes til i gjennemsnit 12 000 kom.-læster, efter drægtigheden av de danske skibe i fart fra Danmark til Norge, og for aarene 1815–20 – rigtignok paa et noget usikkert grundlag – paa grund av den mindre korntilførsel sættes til 9 000 kom.-læster[1]. Den øvrige indførsel kom i alt væsentlig kun fra enkelte lande: kornet fra Østersjøen, den anden store indførselsartikel, saltet, fra Portugal, Spanien, Frankrige og Italien, medens skibene fra Britannien og Nederlandene i regelen gik i ballast tilbage til Norge. Tager man hensyn til størrelsen av indførselen fra hvert av disse sidstnævnte lande, fordeler denne paa norske og udenlandske skibe efter disse skibes del i farten fra vedkommende land, og ved fastsættelsen av dette forhold efter skibsfartstabellen tager hensyn til tabellens feil i opgaverne over indkomne skibe, bliver resultatet, at indførselen i norske skibe i 1826-30 udgjorde 32 500 kom.-læster eller 61 pct. i aarlig gjennemsnit av den hele indførsel. Overføres dette forhold paa de tidligere tidsrum, bliver det for femaaret 1821–25 27 500 kom.-læster eller 58 pct. og for tidsrummet 1815–20 17 500 kom.-læster eller 56 pct. av indførselen som foregik i norske skibe. Av en sammenligning mellem de
- ↑ Ifølge Finansdept. ref.-prot. 25 nr. 518 indkom til Norge i 1818 815 danske skibe.
