det omvendte var tilfældet med farten paa Britannien. For farten paa Danmark vedblev dette forhold ogsaa i de følgende aar, om end i stadig avtagende grad. Paa den anden side gik udførselen til Italien i denne tid mere med norske skibe end senere. Man kommer kanske det rette nærmest ved at anslaa norske skibes del i udførselen i dette tidsrum til 71 pct. I saa fald skulde i gjennem- snit for disse aar omtr. 100 000 kom.-læster være udført i norske skibe.
Norges indførsel kan i aarligt gjennemsnit anslaaes til for 1826–30 53 000 og for 1821–25 47 000 kom.-læster[1]. For 1815–20 foreligger fuldstændige opgaver kun over indførselen av kornvarer, som kan anslaaes til omtr. 15 500 kom.-læster aarlig[2]. Under hensyntagen til det almindelige saltforbrug og til størrelsen av udførselen av saltede fiskevarer kan indførselen av salt i disse aar gjennemsnitlig antagelig anslaaes til omtr. 9 500 kom.-læster. For indførselen av de øvrige varer foreligger opgave kun for et faatals vedkommende[3]. Under hensyntagen til ind-
- ↑ Opgave over indførselen av kornvarer og fedevarer 1821–30 i Stort.-forh. 1828 juli ad s. 84 tabel 5, i Oversigt over Amtmændenes Rapporter ang. Norges økon. Tilstand ved Udgangen av 1899 tabel 2 og i Den Constitutionelle for 1836 nr. 330–31 (Schweigaard), suppleret med opgaver over indførselen til Nordland og Finmarken i 1828 fra Oversigt tabel 4, i 1829 fra Handelstidende 1831 s. 4134 og 4143. For den øvrige indførsel findes nøiagtige opgaver for 1821–23 i Patrioten h. 3 s. 78 følg. og for 1826 i maanedlige opgaver i Handelstidende 1826–27. For denne sidste del av indførselen findes for 1824–25 ingen opgave, for 1827–30 kun for de vigtigste artikler, nemlig for 1827 og 1830 i maanedlige opgaver i Handelstidende og for 1898 og 1829 i Handelstidende 1830 s. 3749. De manglende opgaver er ansat anslagsvis efter de tilsvarende opgaver for de nærmestliggende aar.
- ↑ Rigstidende 1822 nr. 46.
- ↑ Stort. ark. 1822 stort. extraktprot. 4 bilag 1 nr. 5.
