kom.-læster, hvorav 400 norske[1]. Tilsammen for det hele land bliver da drægtigheden 203 000 kom.-læster, hvorav 141 000 eller omtr. 69 pet. norske. Men den ladning som disse norske skibe førte, var noget mindre. Som tidligere anført, maa det forudsættes, at de fleste av disse norske skibe var fuldlastet; regnet i forhold til udførselen, var alle trælastskibe fuldlastet, fordi i opgaverne over trælastudførselens størrelse er denne regnet efter skibenes drægtighed, hvad enten disse var fuldlastet eller ikke. Men ikke alle norske skibe i fart fra Norge til udlandet var fuldlastet. Det var for det første ikke tilfældet med dem som gik til Sverige og de tyske og russiske Østersjøhavne. Ifølge skibsfartstabellen var drægtigheden av disse skibe i gjennemsnit for 1826–30 13 120 kom.-læster. Efter oplysninger som foreligger om drægtigheden av norske skibe i fragtfart fra Sverige og Østersjøen til ikke-norsk havn og som er nærmere omhandlet senere, kan der være grund til at antage at noget over 5000 av disse 13120 kom.-læster var skibe som gik i ballast. Som tidligere anført kan heller ikke alle norske skibe i fart fra Norge til Danmark regnes som fuldlastede, idet sandsynligvis nogle gik i ballast til Danmark for at hente korn. Dertil kommer videre at der enkeltvis vistnok gik norske skibe i ballast til andre lande end de nævnte, og at de skibe som gik med anden ladning end trælast, ikke altid var fuldladet. Regner man det som av disse forskjellige grunde maa trækkes fra, til en samlet drægtighed av 8000 kom.-læster, bliver i gjennemsnit for 1826–30 133 000 kom.-læster
- ↑ Oplysninger om skibsfarten mellem Nordland-Finmarken og udlandet i Blom, Bemærkninger paa en Reise i Nordlandene s. 289; Beretning om den økonomiske Tilstand ved Udgangen av 1835 s. 324 og 338; Oversigt over Amtmændenes Rapporter ang. den økonomiske Tilstand ved Udgangen av 1829 tabel 24.
