Drægtigheden av skibe i fart fra Norge til Frankrige var, som skibsfartstabellen viser, i 1529 40000 kom.-læster. Naar dette sammenholdes med opgaven over trælastudførselen i 1829 og hensyn tages til den øvrige udførsel, bliver der, som det sees, ikke mange ballastede skibe i fart fra Norge til Frankrige, hvilket ogsaa er rimeligt, da faa franske skibe tog del i farten paa Norge, og norske og andre udenlandske skibe ikke kan forudsættes uden rent undtagelsesvis at have gaaet i ballast fra Norge til Frankrige. Som opgaverne viser, var trælastudførselen og med den skibsfarten til Frankrige i disse aar i stærk stigende, idet de norske trælastexportorer under de vanskeligheder som den høie trælasttold i Britannien lagde dem i veien for udførselen til dette land, i Frankrige lidt efter lidt fandt et udvidet marked for sine varer.
Ifølge skibsfartstabellen var av skibe i fart fra Norge til Frankrige i gjennemsnit for aarene 1826–30 5 pct. udenlandske. Ifølge Krafts Beskrivelse blev i 1815 av en trælastudførsel av 4890 trælastlæster, hvilket udgjorde 41 pct. av aarets hele trælastudførsel fra Norge til Frankrige, mindre end 5 pct. ført i udenlandske skibe og i 1817 av en trælastudførsel av 13769 trælastlæster, hvilket sandsynligvis var over halvdelen av aarets udførsel, intet udført i udenlandske skibe.
Der foreligger heller ikke nogen opgave over antallet av norske skibe i ballast fra Frankrige til Norge. Av de norske skibe som gik fra Norge til Frankrige, gik nogle derfra til Sydeuropa for at føre salt tilbage til Norge; flere var det som gik fra Frankrige tilbage til Norge med fransk salt. Men de aller fleste norske skibe maa fra Frankrige som fra Britannien og Nederlandene være gaaet tilbage til Norge i ballast.
