tran, og dermed ogsaa drægtigheden av disse skibe sandsynligvis lidt mindre end i de paafølgende aar. Drægtigheden av alle ladede skibe fra Norge til Nederlandene bliver da i avrundede tal i 1815 28500 kom.-læster, i 1819 48000, i 1824 40500, og i 1829 39500 kom.-læster. Ifølge en sammenligning mellem det sidste tal for 1829 og skibsfartstabellens opgave for samme aar skulde 81⁄2 pct. av alle skibe i fart fra Norge til Nederlandene i dette aar have gaaet i ballast. Ogsaa her gjælder hvad der er anført under skibsfarten paa Britannien, at disse skibe i ballast næsten alle maa lave været udenlandske (hollandske), og at ogsaa dette maa have været skibe som har bragt varer fra andre lande til Norge og fra Norge har gaaet tilbage til sit hjemsted (Nederlandene) i ballast. Fra Nederlandene gik ligesom fra Britannien de aller fleste norske skibe tilbage til Norge i ballast. Ifølge tre opgaver fra aarene 1828, 1829 og 1830, de to første fra Amsterdams konsulatdistrikt, den sidste fra Amsterdam bry, hvilke opgaver er i det hele indbyrdes overensstemmende[1], var dette i disse aar tilfældet med over 90 pct. av norske skibe i fart fra Nederlandene til Norge.
Frankrige. Udførselen av trælast fra det søndenfjeldske Norge til Frankrige, omregnet i kom.-læster, var i 1815 9596, i 1819 20345, i 1824 28502 og i 1829 37702. Om udførselen av andre varer foreligger ikke saadanne oplysninger at man kan danne sig nogen sikker mening om dens størrelse. Den vigtigste av disse andre udførselsartikler var rogn, hvorav den hele udførsel fra Norge var i 1815 410 kom.-læster, stigende til 1000-1200 kom.læster i slutningen av 20-aarene. Av denne udførsel gik det aller meste til Frankrige. Forøvrigt udførtes tran og andre fiskevarer, jern o.s.v., alt kun i smaa mængder.
- ↑ De tidligere anførte steder i Handelstidende.
