disse byer til Britannien, og som udgjorde lidt over halvdelen av Norges hele trælastudførsel til Britannien i dette aar, kun 5 pct. udført i udenlandske skibe. I 1817 blev av en udførsel av 34554 trælastlæster, som sandsynligvis udgjorde noget over halvdelen av dette aars trælastudførsel til Britannien, 22 pct. udført i udenlanske skibe.
Trælastudførselen fra de søndenfjeldske toldsteder til Britannien var, omregnet til kom.-læster, i 1815 76135, i 1819 53422,i 1824 60775 og i 1829 36660. Om trælastudførselen til Britannien fra de nordenfjeldske toldsteder foreligger ikke fuldstændige oplysninger; men efter opgaver hos Kraft kan den i omtrentlige beløb sandsynligvis ansættes til for 1815 8000 kom.læster, for 1819 3000 og for 1824 og 1829 4500 kom.-læster. Blandt andre udførselsvarer til Britannien end trælast var hummer en av de vigtigste. Den udførtes udelukkende eller saa godt som udelukkende i britiske skibe og kan anslaaes til omkr. 300 kom.-læster i 1815, stigende til henved 1000 kom.-læster i slutningen av 20-aarene. Under hensyntagen forøvrigt til Handelstidendes opgaver over udførselen kan anden udførsel til Britannien end trælast i det hele sandsynligvis sættes til 1500 kom.-læster for de første aar efter 1815, senere stigende til 2000 kom.-læster. Isaafald bliver drægtigheden av ladede skibe i fart fra Norge til Britannien i avrundede tal i 1815 85500 kom.-læster, i 1819 58000, i 1824 67000 og i 1829 43000 kom.-læster. Som det sees, gik skibsfarten fra Norge til Britannien i det hele stærkt tilbage i disse aar, med en kortvarig opgang i høikonjunkturaarene 1821–25. Grunden til denne nedgang var den stærke formindskelse i trælastudførselen til Britannien som den høie indførselstold paa europæisk trælast i dette land foraarsagede.
En sammenligning mellem den ovennævnte opgave for 1829 og skibsfartstabellens opgave for samme aar
