læster, hvad der, selv om intet tillæg gjøres for skibe efter ældre maal, synes at være noget høit for tiden før 1825; thi for aarene 1826–30, da norske skibes gjennemsnitsstørrelse i denne fart paa grund av deres deltagelse i trælastudførselen fra Sverige var større end tidligere, var gjennemsnitsstørrelsen i fart til russiske og tyske Østersjøhavne 37, til Sverige 21 og til Danmark 10 kom.-læster. Opgaverne viser, at de norske skibes fart paa Østersjøen i det hele var i stigende. Grunden dertil var dels at sildefangsten og med den sildeudførselen var i stigende, dels at norske skibe i stigende grad gik i fragtfart mellem Østersjøen og ikke-norsk havn; mange av disse skibe gik om vaaren i ballast fra Norge til Østersjøen, og de allerfleste av dem drog tilbage til Norge om høsten og overvintrede hjemme.
Britannien. Ifølge en oplysning i Rigstidende[1] var der for Britannien i 1826, sammenlignet med 1825, »en avgang av 50000 tons i handelen med Norge«. Det synes at fremgaa av den ikke helt klare fremstilling, at meningen er, at der i 1826 kom 50000 tons mindre av ikke-britiske (norske) skibe fra Norge til Britannien end i 1825. Da der i 1826 efter skibsfartstabellen er kommet 40000 kom.-læster norske skibe fra Norge til Britannien, skulde dette tal for 1825 ifølge denne oplysning blive omtr. 64000, naar man regner I kom.-læst = 2.1 ton.
Ifølge skibsfartstabellen var av skibe i fart fra Norge til Britannien 1826–30 omtr. 82 pct. norske og 18 pct. udenlandske, regnet efter drægtigheden. Ogsaa for Britannien indeholder Krafts Beskrivelse opgaver over trælastudførselen for de samme aar og omtrent de samme byer som anført under Danmark. Ifølge disse opgaver blev av de 55995 trælastliæster som i 1815 udførtes fra
- ↑ 1827 nr. 32.
