resultatet at i 1826 gik av skibe fra Norge til Danmark over 30 pct., av skibe fra Danmark til Norge henved 26 pct. i ballast.
Det oplyses i et foredrag av finansdepartementet[1] at av den i 1821 til Danmark udførte trælast blev 10090 trælastlæster eller 7754 kom.-læster udført i norske skibe, medens der samme aar i alt gik 10090 kom.-læster norske skibe fra Norge til Danmark. Regner man at halvdelen av al anden udførsel end trælast gik med norske skibe, bliver det 15 pct. av norske skibe i fart fra Norge til Danmark som i 1821 gik i ballast.
De russiske og tyske Østersjøhavne. De skibe som gik mellem Norge og disse havne, udførte for det meste sild og bragte korn tilbage. For de fleste av aarene 1815–30 foreligger i forskjellige kilder[2] opgaver over antallet av de norske skibe som passerede Øresund. Det var tilsammen for indgaaende og udgaaende i 1816 794, i 1820 946,i 1821 898, i 1822 709, i 1823 953, i 1825 951, i 1826 932, i 1827 867, i 1828 1085, i 1829 1172, i 1830 1202. Under disse tal indgaar vistnok ogsaa det meste av skibsfarten mellem Norge og Sverige, men kun en mindre del av skibsfarten paa Danmark, da størstedelen av trælasten fra Norge til Danmark og av kornet fra Danmark til Norge ikke passerede Øresund. En del av disse skibe, særlig i de senere aar, kom ikke fra Norge, men fra andre lande, i fragtfart mellem Østersjøen og ikke-norsk havn. En stortingskomite i 1824[3] sætter gjennemsnitsstørrelsen av disse skibe til 30 kom.-
