opgaver baade over skibsfarten og trælastudførselen fra Norge til Danmark, var størrelsen i kommercelæster av skibsfarten, altsaa av baade ladede og uladede skibe, for de to aar henholdsvis 35 og 36 pct. større end av trælastudførselen.
Overfører man dette forhold efter middeltallet
av de to procenttal paa de øvrige aar for hvilke opgave foreligger over størrelsen av trælastudførselen til Danmark[1], skulde drægtigheden av alle skibe i fart fra Norge til Danmark have udgjort i 1815 omtr. 20000 kom.-læster, i 1819 16000 og i 1824 vel 17000 kom.-læster. Regnes anden udførsel til Danmark end trælast til 2500 kom.-læster aarlig[2], bliver drægtigheden av de ladede skibe i fart fra Norge til Danmark i 1815 17500 kom.-læster, i 1819 14500, i 1821 21500[2], i 1824 15500 og i 1829 21500 kom.-læster. I gjennemsnit skulde da for disse aur omtr. 13 pct. av skibe i fart fra Norge til Danmark have gaaet i ballast. Til et herfra temmelig forskjelligt resultat fører en opgave for 1826 fra Danmark[3], hvorefter i nævnte aar indførselen fra Norge til Danmark var 17250, udførselen fra Danmark til Norge 21441 kom.-læster. Sammenlignes denne opgave med størrelsen av skibsfarten mellem Norge og Danmark efter skibsfartstabellen, bliver
- ↑ Departementstidende 1836 s. 99 indeholder opgaver over trælastudførselen fra de søndenfjeldske tolddistrikter til de enkelte lande i 1815, 1819, 1824 og 1829. Trælastudførselen fra de nordenfjeldske tolddistrikter (Trondhjem, Kristiansund og Molde) har ifølge Krafts Beskrivelse sandsynligvis varieret fra noget over 3000 til 9000 kom.-læster aarlig. Derav gik over 90 pct. til Britannien; hvad der fra det nordenfjeldske udførtes av trælast til andre lande, bliver da saa ubetydeligt at det kan sættes ud av betragtning.
- ↑ 2,0 2,1 Beregnet efter opgaver i Stort.-forh. 1824 juli nr. 1 s. 448 b sammenholdt med Handelstidendes opgaver over udførselen 1826–30.
- ↑ Rubin, Fredrik den 6’s tid s. 168.
