større del i farten fra Norge til Danmark end senere. I 1821 havde forholdet forandret sig til Norges fordel. Da udgjorde drægtigheden av alle de skibe som gik fra Norge til Danmark, omtr. 25800 kom.-læster, derav 11900 danske, omtr. 10900 norske og antagelig omtr. 3000 svenske[1]. I dette aar var altsaa 42 pct. av drægtigheden norske skibe; og omtrent i samme forhold deltog sandsynligvis norske skibe i udførselen til Danmark, eller med andre ord: dette var ogsaa procentforholdet mellem ladede norske og udenlandske skibe. I gjennemsnit for aarene 1826–30 var dette procenttal yderligere steget, idet, som skibsfartstabellen ovenfor viser, av samtlige skibe i fart fra Norge til Danmark 46 pct. var norske. Det blev udtalt fra norsk side, at handelstraktaten med Danmark av 1826 skulde have vanskeliggjort norske skibes deltagelse i indførselen av korn fra Danmark. Trælasthandler J. F, Thorne, Drammen, udtaler i et forslag til Odelstinget av 22. 2. 1830: »Alle norske skibsredere der eiede mindre eller fornemmelig til kornfarten byggede fartøier, led et ubodeligt tab ved reciprocitetstraktaten med Danmark. Paa denne kant av landet kan man f. eks. antage, at ikkun omtrent en ottendedel av de kornvarer der indføres, sker med norske skibe«[2]. Det er muligt at traktaten vanskeliggjorde Norges andel i kornindførselen; men nogen tilbagegang i det hele av Norges deltagelse i skibsfarten paa Danmark voldte den ikke – det viser opgaverne i den ovenfor indtagne skibsfartstabel.
I 1821 og 1829, de eneste aar hvorfra foreligger
