til kongen at paalægge udenrigsministeren at andrage has den russiske regjering om, at det nævnte reglement maa blive udfærdiget. Dette var imidlertid endnu ikke skeet i 1838, saaledes «om det fremgaar av handelstraktaten med Rusland av 8de mai nævnte aar art. 1 (sml. handelstraktaten med Rusland av 23de juni 1834). Om gesantens udtalelse er forøvrigt at sige, at trods ikke-opfyldelsen av den nye handelstraktats bestemmelse om skibsfarten tiltog ialfald Norges fragtfart mellem russiske Østersjøhavne og ikke-norske havne ifølge Norsk Handelstidendes Øresundslister meget stærkt i denne tid, nemlig fra 54 skibe i 1826 til 124 skibe i 1830.
De Forenede Stater. 24. 7. 1818 sluttedes en traktat med de Forenede Stater, hvorefter norske skibe og varer i dem fik mestbegunstiget stilling i staterne, men ikke saa gunstig stilling som staternes egne skibe. Som følge av denne traktat blev det ved kgl. res. av 4.5. 1819 bestemt at de Forenede Stater skulde betragtes som privilegeret nation i Norge. Ved beslutning av 20.8. 1821 gjorde de Forenede Stater Norge den indrømmelse, at norske skibe og norske varer i dem ikke skulde betale høiere avgifter end indenlandske skibe og varer i dem. Senere fik Norge ogsaa ret til at indføre fremmede landes produkter, men da mod høiere skibsavgifter og vareavgifter[1]. Ved en ny traktat av 4. 7. 1827 fik Norge med hensyn til handel og skibsfart paa staterne samme rettigheder som indenlandske skibe, naar undtages at kystfarten blev forbeholdt staternes egne skibe.
For den tid som her omhandles, havde disse traktater og ordninger ikke stor betydning for Norge, da dets fragtfart paa staterne vistnok var meget liden og den direkte skibsfart mellem Norge og staterne sandsynligvis
- ↑ Finansdept. ref.-prot. 37 nr. 427.
