toldavgifternes erlæggelse«[1]. Stortinget vedtog Stoltenbergs forslag, regjeringen erklærede sig enig i Stortingets henvendelse[2], og der blev indledet underhandlinger, hvis resultat blev handelstraktaten av 14. 3. 1827 mellem Norge og Sverige paa den ene side og Preussen paa den anden side. Denne traktat, som gjorde Norge og Preussen ligestillet i hverandres lande med hensyn til handel og skibsfart, har vist- nok havt sin del i den forøgelse av 50 pct. som indtraadte i norske skibes fart fra Norge til tyske og russiske havne ved Østersjøen fra 1826 til 1827.
Rusland. Handelstraktaten med Rusland av 10. 9. 1817 angaar mest indførsel og udførsel og har mindre interesse for Norges skibsfart. 26. 2. 1828 sluttedes en ny handelstraktat mellem de forenede riger og Rusland, som bestemte at der av norske skibe i Rusland og russiske skibe i Norge og varer i dem ikke skulde betales større avgifter end av indenlandske skibe og varer i dem. Men indtil et ligelydende reglement for disse avgifter kunde blive indført i de russiske havne ved Østersjøen, det Sorte Hav og det Asovske Hav, skulde de norske skibe ligesom hidtil behandles som mest begunstiget nations skibe. I det tidsrum som her omhandles, havde Norges skibsfart ingen nytte av denne nye bestemmelse; thi i finansdepartementets foredrag av 1. 6. 1830[3] oplyses, at departementet ved henvendelse til udenrigsministeren har erfaret at noget saadant reglement endnu ikke er udfærdiget, og departementet nævner i denne forbindelse en »fra gesandtskabet i Petersburg modtagen indberetning om, at den norske handel synes i en paafaldende ringe grad at have tiltaget paa Rusland uagtet de ved handelstraktaten betingede fordele«, hvorfor departement og regjering henstiller
