les som privilegeret nations, men at eierne av vedkommende skibe og varer skulde deponere i Danmark forskjellen mellem de avgifter som betaltes av privilegerede og av uprivilegerede, og at disse beløb vilde blive dem tilbagebetalt saasnart Danmark blev erklæret privilegeret i Norge. Generalkonsulen tilføier at den norske regjering uden tvil vilde erholde meddelelse om denne sag fra det danske udenrigsdepartement. Da nogen saadan meddelelse ikke kom frem til den norske regjering, indstillede denne 23. 5. 1823 til kongen, at Danmark maatte betragtes som privilegeret, naar norske skibe og varer i dem opnaaede de fordele som var fastsat av den danske regjering den 21. 3. Herpaa resolverede kongen 28. 6.: sagen udsættes.
I 1824 bragte Wedel sagen frem i Stortinget, og efter hans forslag vedtog Stortinget 4. 8. s. a. en adresse, hvori det henstilledes at give Danmark privilegeret stilling i Norge paa betingelse av, at Norge kom i besiddelse av de fordele som den danske regjering havde tilbudt i sin beslutning av 21. 3. 1823. Det kan ikke sees at der fra kongen kom noget svar paa eller blev foretaget noget i anledning av denne adresse[1]. 7.9. 1824 gjentager regjeringen sin tidligere henvendelse til kongen under henvisning til Stortingets adresse[2]; men kongen resolverede 21. 10.: sagen udsættes. For 10de gang gjentog regjeringen 15. 7. 1825 sin henstilling og denne gang i indtrængende og alvorlige ord. I det departementsforedrag, som ligger til grund for regjeringens indstilling, heder det: »Departementet tillader sig i underdanighed at ytre, at Norges handel og skibsfart har lidt og lider fremdeles
