Paa indstillingen av 30. 4. resolverede han: henlægges; paa
indstillingen av 5. 5. resolverede han: sagen udsættes.
Da der indkom andragende om at Slesvig-Holsten maatte ansees som privilegeret, anholdt regjeringen 12. 10. 1821 om, at kongen vilde give endelig resolution paa regjeringens indstilling av 5. 5., eller, hvis ukjendte aarsager maatte fordre en længere udsættelse med at tage nogen beslutning, at der da maatte skaffes regjeringen oplysning om norske skibes behandling i Slesvig-Holsten. Da disse oplysninger indkom og viste at norske skibe i Slesvig-Holsten behandledes som privilegerede, blev det besluttet at Slesvig-Holsten fra 22. 12. 1821 skulde behandles som privilegeret i Norge. Da det siden erfaredes, at de fleste danske skibe som kom til Norge, var forsynet med papirer som hjemmehørende i Slesvig-Holsten, indstillede regjeringen 18. 6. 1822 til kongen, at saafremt regjeringens indstilling av 5. 5. 1821 om gjensidig privilegeret stilling for Norge og Danmark ikke kunde gives bifald, at da den privilegerede stilling for Slesvig-Holsten maatte ophøre, idet finansdepartementet udtaler i det foredrag som laa til grund for regjeringens indstilling, at da man indstillede slesvig-holstenske skibe til privilegeret stilling, gik departementet ud fra, at en overenskomst med Danmark i den nærmeste fremtid vilde blive avsluttet, idet der ingen uenighed var mellem de to parter. Herpaa resolverede kongen 8. 7. 1822: sagen udsættes. 17. 12.1822 gjentog regjeringen sin indstilling av 18.6. hvorefter kongen 11. 1. 1823 resolverede at Slesvig-Holsten fra 1. 4. 1823 ikke længere skulde ansees som privilegeret.
Fra dansk side manglede det ikke paa villighed til at komme til en ordning med Norge. 1. 4. 1823 meddelte saaledes den danske generalkonsul i Kristiania finansdepartementet, at den danske regjering 21. 3. havde bestemt, at norske skibe og varer i dem i Danmark skulde behand-
