modes om snarest mulig at meddele tinget gjenpart av hvad i denne henseende er passeret, og skulde samme hvile uavgjort i Stockholm, da at foranstalte derfra alt bemeldte traktat vedrørende Stortinget forelagt til overveielse«[1]. Et andet forslag fremkom fra P. Elieson, repræsentant for Smaalenene, angaaende en adresse til kongen om at faa indført privilegeret stilling mellem Norge og Danmark. Men da Stortinget, efter hvad der forelaa om den norske regjerings og den danske regjerings stilling til sagen, sandsynligvis gik ud fra at der var underhandlinger i gang, blev det besluttet fra dets side intet at foretage. 30. 4. 1821 henstillede regjeringen til kongen, at regjeringen maatte meddeles underretning om, »hvorvidt det er kommet med underhandlingerne med den danske regjering angaaende den omhandlede overenskomst om avgifterne i Danmark« o.s.v. Lidt senere samme aar modtog den norske regjering uddrag av en note fra den danske udenrigsminister til det svensk-norske gesantskab i Kjøbenhavn, hvori den danske regjering tilbyder Norge stilling som mestbegunstiget nation i Danmark og Slesvig-Holsten, og til gjengjæld for at den ikke vil tilbyde norske skibe og varer i dem samme rettigheder som indenlandske skibe, hvad Norge var villig til at indrømme Danmark, tilbyder den danske regjering, at Norge skulde behandles som privilegeret med hensyn til Øresundstolden og at norske skibe skulde have ret til at drive kystfart i Danmark uden at der indrømmedes danske skibe samme ret i Norge. I anledning av denne note indstillede den norske regjering 5. 5. 1821 til kongen, at det fra Danmark komne tilbud maatte blive modtaget og at der til gjengjæld gaves Danmark stilling som privilegeret i Norge. Paa disse to indstillinger gav kongen svar ved resolution av 16. 5. samme aar.
- ↑ Stort. ark. 1821, Stort. extraktprot. 194.
