hed med den tidligere omtalte, som var ophævet ved prov. anordn. av 1818. Da denne adresse ikke er nævnt hverken i Stortingsforhandlinger eller i Stortingsefterretninger og, saavidt sees, heller ikke er omtalt andensteds, gjengives her det væsentlige av det foredrag av finansdepartementet hvori sagen omhandles. Der heder det[1]:
»Stortinget har, efter at have overveiet hensigtsmæssigheden i at nedsætte den nærværende trælasttold, der som bekjendt er større end den der i nogetsomhelst land besværer trælastudskibningen, og efter at have behandlet denne sag med al den varsomhed som samfundets interesse og statskassens tarv gjorde Stortinget til pligt, under 10. august sidstleden fattet den beslutning, at en adresse i den anledning underdanigst skulde forelægges Hans Majestæt, og er adressen under 16. s. m. fra Stortinget blevet udfærdiget.
Stortinget andrager derudi, at det har bragt i erfaring at en hemmelig foranstaltning forhen heri landet i ovennævnte henseende fra regjeringens side har fundet sted, som med hensyn til skibene har varet i halvandet seculum, indtil den i 1819 blev ophævet, og med hensyn til trælasttolden i et langvarigt, skjønt ubestemt tidsrum, indtil aaret 1811. Stortinget har anseet det saa meget mindre betænkeligt at foranledige denne foranstaltning fornyet, som det egentligen kun kan kaldes optagelse av en gammel, nyligen ophævet lov, og som det er Stortinget bekjendt, at de nationer med hvilke Norge staar i privilegeret handelsforbindelse, paa en eller anden maade lægger større byrder paa norske skibe end paa deres egne, hvorved det bliver norske skibe saa godt som umuligt at seile ved siden av hine fremmede, og hvorved Norges aktive handel lider et ubodeligt tab. Det forhadte som sy-
- ↑ Ref.-prot. 29 a nr. 476 (18. 9. 1821).
